Mærsk slutter fred med fortidens fjender

Med overtagelsen af en stor aktiepost i DFDS sættes sidste punktum i en gamle fejde mellem Mærsk og Lauritzen. De to koncerner kæmpede i mange år om at være størst og stærkest og strid mellem lederne spillede også ind.

Mærsk Mc-Kinney Møller Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når man nu ved, hvor meget historie og ånd betyder i ejerkredsen bag A.P. Møller - Mærsk, så må Mærsk Mc-Kinney Møller i dag sidde tilbage med et stille skævt smil, efter at det ligger fast, at Mærsk overtager en stor portion aktier i rederiet DFDS og får reel indflydelse i det store gamle rederi.

For netop DFDS var anstødssten til en gevaldig fejde mellem Mærsk Mc-Kinney Møllers far, Arnold Peter Møller, og skibsreder Knud Lauritzen, der ledede rederiet J. Lauritzen frem til sin død i 1978.

De to røg i totterne på hinanden, da Knud Lauritzen i starten af 1960erne begyndte at købe op af aktier i DFDS, der dengang var et af de absolut største danske rederier.

Arnold Peter Møller var indædt modstander af Lauritzens overtagelse af DFDS, og han bekæmpede den offentligt. Hans ønske var, at to gode danske rederier i stedet skulle fokusere på at kæmpe med de udenlandske konkurrenter – i stedet for at købe hinanden.

Kampen mellem de to handlede ikke bare om striden om DFDS. A.P. Møller og J. Lauritzen kæmpede alle år om pladsen ved bordenden blandt de største danske rederier – og industriselskaber.

J. Laurizen var stor, men nåede aldrig op på siden af først ØK, som i mange år var det største danske rederi, og siden A.P. Møller, som siden 1970ere har været absolut størst blandt rederierne i Danmark.

Begge ville være store

Sideløbende med kampen på verdenshavene, var både Arnold Peter Møller og Lauritzen-familien optaget af at blive store aktører i erhvervslivet.

Arnold Peter Møller var frem til sin død i 1965 dybt fokuseret på, at A.P. Møller ikke bare skulle være et rederi, men også skulle være en mastodont blandt de danske industriselskaber. Derfor etablerede han skibsværft, plastikfabrik, købte sig ind i dagligvarebranchen og havde i en periode produktion af bl.a. våben.

På den anden side stod Lauritzen-gruppen, som ligeledes ejede skibsværfter, som kontrollerede kølefabrikken Sabroe, producerede køleskabe på Atlas-fabrikken og lavede industrikedler i Aalborg Industries.

Fejden mellem Lauritzen og Møller tog en yderligere drejning, da Knud Lauritzen forsøgte at samle de toneangivende danske værfter i et storværft – med J. Lauritzen repræsenteret af bl.a. deres værfter i Helsingør og Aalborg, mens A.P. Møller som bekendt ejede Lindøværftet i Munkebo.

Igen kom Knud Lauritzen og Arnold Peter Møller på kant med hinanden, bl.a. omkring B&W i København, Til slut faldt forslaget til jorden, og de danske værfter forsvandt hurtigt op gennem 1980erne og 90erne.