Mærsk slipper tøjlerne i familiens guldkalv

Mærsk McKinney Møller slipper nu tøjlerne i familiens private skibsmæglerfirma Maersk Broker, der gennem en årrække har været en guldrandet forretning, og overlader nu styringen til sin yngste datter Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter at have stået i spidsen for familiens eget mæglerfirma Maersk Broker forlader Mærsk McKinney Møller nu posten som formand i selskabet til fordel for sin yngste datter Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Skiftet sker som et led i det løbende generationsskifte som Danmarks mest kendte og beundrede erhvervsmand gennem længere tid har foretaget i sine private selskaber.

Den aldrende skibsreder fortsætter dog i bestyrelsen for selskabet, der gennem de senere år har vokset sig til en rigtig god forretning for familien Møller.

Alene i kriseåret 2008 tjente Maersk Broker knap 215 mio. kr. ud af en omsætning på 330 mio. kr. og de fire foregående år blev det ligeledes til trecifrede millionoverskud.

De store overskud har gjort det muligt for Mærsk-familien alene i 2008 og 2009 og trække over 300 mio. kr. ud af Maersk Broker i form af udlodninger, uden det har påvirket selskabets finansielle formåen.

Glidende generationsskifte

At Hr. Møller nu stopper som formand i Maersk Broker sker som et naturligt led i det løbende generationsskifte, som der har været undervejs i Danmarks største virksomhed gennem flere år.

Allerede i 2003 stoppede Danmarks rigeste mand således som formand i livsværket A.P. Møller-Mærsk, mens han tre år senere sagde farvel til embedet som formand for bestyrelsen på koncernens smertensbarn Lindøværftet, der blev lukket i år.

I maj måned sidste år forlod Mærsk McKinney ligeledes bestyrelsen for Bramsløkke Landbrug.