Mærsk skyder 600 mio. kr. i Lindøværftet

Ved at købe to ejendomsselskaber af Lindø skyder A.P. Møller - Mærsk livsvigtig likviditet i det nødlidende værft.

Der er mange måder at holde det kriseramte Lindøværft

kørende.

A.P. Møller - Mærsk har torsdag købt to ejendomsselskaber af Odense Staalskibsværft og skyder på den måde 600 mio. kr. ind i værftet.

Flemming Ibsen, der er direktør i A.P. Møller - Mærsk, siger at købet af ejendommene forener to ting for A.P. Møller - Mærsk Gruppen.

- Der er to formål. Værftet får chanchen for at fokusere på skibsbygning og ikke administration af ejendomme, og samtidig har det den positive effekt at de får nogle penge i kassen. De bliver solgt til en markedsvurdering, og det gør, at værftet får tilført et likvidt beløb på et tidspunkt, hvor de har brug for det, siger Flemming Ibsen til RB-Børsen.

Odense Staalskibsværft har med virkning fra 1. januar 2007 solgt Ejendomsselskabet Lindø og Munkebo Forsyningsselskab til A.P. Møller - Mærsk.

Spekulationerne om Lindø-værftets fremtid blussede op ved forårets generalforsamling i A.P. Møller - Mærsk, hvor bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen i klare vendinger advarede værftet om, at

effektiviteten skal op - ellers lukker værftet.

Værftet kom ud af 2005 med et katastrofalt underskud på knap 800 mio. kr. Det er især konkurrencen fra de effektive koreanske værfter, der presser Lindø, ligesom stigende priser på stål kun har gjort ondt

værre.

(RB-Børsen)