Mærsk ser betydelige fremgang i oliereserver

A.P. Møller - Mærsk vil tilføje store mængder olie til reserverne over de næste år.

A.P. Møller - Mærsk kommer over de næste år til at tilføje betydelige mængder olie til selskabets reserver. Virksomheden afslørede på selskabets såkaldte kapitalmarkedsdag onsdag, at der kommer op mod 300 mio. tønder olie ekstra til reserverne inden for de næste to-tre år. Det er en tiltrængt tilføjelse efter flere svære år. Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS FISKER

A.P. Møller - Mærsk kommer over de næste år til at tilføje betydelige mængder olie til selskabets reserver. Virksomheden afslørede på selskabets såkaldte kapitalmarkedsdag onsdag, at der kommer op mod 300 mio. tønder olie ekstra til reserverne inden for de næste to-tre år. Det er en tiltrængt tilføjelse efter flere svære år.

»Vi forventer at øge vores reserver med 300 mio. tønder over de næste år,« siger oliechef Jakob Thomasen.Maersk Oil har i de senere år investeret heftigt i en række lovende projekter i særligt Angola, Norge og Storbritannien. Når olieselskaber er mere sikre på omfanget af olie i et felt rykker de den forventede olie fra at være en ressource til reserve. Det er det som er sket i det britiske Culzean-felt, det norske Johan Sverdrup og det angolandske Chissonga-felt.

»Det her kommer fra store investeringsplaner for de forskellige projekter. Reserverne kan fordele sig på mange måder, men en stor del vil ligge inden for de tre store projekter Culzean, Johan Sverdrup og Chissonga,« siger Nils Smedegaard Andersen, topchef for A.P. Møller - Mærsk.

De nye lysere tal kommer efter svær periode for Maersk Oil. Olieproduktionen er i de senere år faldet, og efterforskningen har ikke vist resultater, der kan udfylde hullet, efter at især olieproduktionen i den danske del af Nordsøen er faldet.

Maersk Oil nedskrev i sommer for mere end ni milliarder kroner i Brasilien efter mere end 13 år i landet. Senest har selskabet neddroslet i USA, hvor en række af licenserne i Den Mexicanske Golf ikke tegner til at kunne blive rentable.

Maersk Oil opgjorde efter 2013 de samlede reserve til 599 mio. tønder. Det er et tal, som falder i takt med, at de bliver produceret. De 300 mio. tønder kan bliver endnu højere, hvis det lykkes at få en ny licensaftale i Golf-staten Qatar.