Mærsk-selskab skal have ny topchef

Foto: JEON HEON-KYUN

Maersk Container Industry, som er en del af A.P. Møller-Mærsk, skal have ny topchef, efter at den nuværende direktør, Stig Hoffmeyer, ifølge Børsen har opsagt sin stilling for at søge nye udfordringer.

- Når jeg ser tilbage på 21 år hos Mærsk, har det været et privilegium at stå i spidsen for en række meget forskellige virksomheder, siger Stig Hoffmeyer i en skriftlig kommentar ifølge Børsen.

Maersk Container Industry er en del af Transport & Logistics-divisionen hos A.P. Møller-Mærsk.

/ritzau/FINANS