Mærsk opjusterer forventningerne igen

A.P. Møller - Mærsk opjusterer forventningerne til 2014, så koncernen nu venter et nettoresultat på 4,5 milliarder dollar mod en tidligere forventning til helåret på omkring 4,0 milliarder dollar.

Mærsk kom i dag med regnskab for årets andet kvartal. Fold sammen
Læs mere
Foto: INGO WAGNER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Første kvartal bød på en opjustering fra Danmarks største virksomhed, og nu kommer der en opjustering mere fra A.P. Møller - Mærsk i forbindelse med andet kvartal.

A.P. Møller - Mærsk præsenterede tirsdag morgen regnskab for andet kvartal, og der var godt nyt fra Esplanaden. Koncernen venter et bedre resultat for helåret, så forventningerne nu lyder på 4,5 milliarder dollar, svarende til ca. 25 milliarder kroner, mod tidligere 4 milliarder dollar, svarende til godt 22 milliarder kroner. I 2013 lød det underliggende resultatet på 3,6 mia. dollar, svarende til ca. 20 milliarder kroner.

Analytikerne forventede forud for regnskabet en pæn fremgang i 2014 i forhold til 2013. I markedet forudså analytikerne et overskud på 5,8 milliarder dollar før minoriteter ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans. Det tal er dog inklusive Dansk Supermarked og nedskrivninger af brasilianske olieaktiviteter og salget af 15 supertankere.

Konglomeratet opnåede i andet kvartal af 2014 et nettoresultat før minoriteter på 2,3 milliarder dollar. Ifølge estimater fra SME Direkt ventede markedet 2,15 milliarder dollar på den post i kvartalet.

Samme kvartal sidste år lød resultatet på et overskud på 856 millioner dollar, men stor påvirkning af engangsposter har skruet op for overskuddet. 

Salget af Dansk Supermarked og Salling indbringer 2,8 milliarder dollar, mens nedskrivningen af de brasilianske olieaktiviteter i juli koster 1,7 milliarder dollar på resultatet.

Shipping- og oliekoncernen omsatte for 11,95 milliarder dollar mod 11,7 milliarder dollar i samme kvartal af 2013, mens analytikerne havde ventet 12,1 milliarder dollar på den post. Driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) var på ca. 3,1 milliarder dollar.Containerrederiet Maersk Line, der er konglomeratets største forretningsenhed, fik et nettoresultat på 547 millioner dollar mod ventet 543 millioner dollar ifølge estimater fra SME Direkt. Det var samtidig en del bedre end resultatet i andet kvartal af 2013, hvor nettoresultatet lå på 439 millioner dollar.

Maersk Oil måtte forventeligt indkassere et stort underskud i kvartalet på grund af nedskrivninger i Brasilien.

Mærsk opjusterede også forventningerne efter første kvartal, og det tegner altså til at blive et godt år på Esplanaden.