Maersk Oil sælger ud i britisk oliefelt

Maersk Oil har solgt sin ejerandel i det britiske oliefelt Boa i Nordsøen.

Foto: CLAUS FISKER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Maersk Oil sælger sin ejerandel på 9,8 pct. af det britiske oliefelt Boa, der er beliggende i Nordsøen. Køberen er Verus Petroleum, der har hovedkvarter i Skotland.

Det oplyser kapitalfonden Hitecvision, der ejer Verus Petroleum, i en meddelelse.

Købet øger Verus' ejerandel af feltet til 11,35 pct. og betyde 1800 flere tønder olie om dagen. Der er ikke oplyst nogen pris for handlen.

»Dette køb er i overensstemmelse med Verus' strategi om at udvide vores produktion og pengestrømme. Efter to års arbejde gennem en nedtur i branchen er denne handel en milepæl, der tredobler virksomhedens produktion og gør os klar til nye handler de kommende måneder, siger Verus' topchef, Alan Curran, i en kommentar.

A.P. Møller-Mærsk oplyste i september, at det inden for de næste 24 måneder arbejder med nye langsigtede løsninger for de forretningsdele, der arbejder med olie, herunder frasalg eller joint ventures.