Maersk Oil fyrer og samler dansk forretning i Esbjerg

Maersk Oil rykker de danske aktiviteter til Esbjerg og afskediger 160 medarbejdere i sin danske forretningsenhed. Samtidigt lukker den danske forretningsenhed sit kontoret i København.

Foto: CLAUS FISKER.
Læs mere
Fold sammen

Maersk Oil afskediger 160 medarbejdere og rykker de danske aktiviteter til Esbjerg, fremgår det af en pressemeddelelse fra selskabet.

Beslutningen sker som led i den proces, som A.P. Møller - Mærsk har sat i gang om, hvordan fremtiden skal se ud for det store danske olie- og shippingkonglomerat.

»Vores medarbejdere har gjort et stort arbejde for at få os hen til hvor vi er i dag, og vi anerkender, at denne meddelelse vil være foruroligende for dem,« udtaler Martin Rune Pedersen, driftsdirektør for Maersk Oil meddelelsen.

Reorganiseringen vil forløbe gennem de næste måneder.

Maersk Oil forklarer beslutningen med, at det vil spare omkostninger og positionere selskabet bedre til at optimere produktionen.  Patrick Gilly, direktør i Maersk Oisl danske del, siger, at beslutningen er et led i opfylde det danske selskab ambition om primært at satse olieforretningen i Nordsøen.

»Den simplere organisation gør det muligt at operere mere effektivt,« hedder det fra Patrick Gilly.

Ledelsen i A. P. Møller - Mærsk oplyste i september, at den store danske virksomhed vil blive del i to områder: en transportkoncern og en energikoncern. Transportområdet med containerrederiet som kernen vil blive holdt samlet, mens ledelsen har givet sig selv to år til at finde ud af, hvad der skal ske med de mange energirelaterede virksomheder, herunder Maersk Oil

Maersk Oil beskæftiger på verdensplan 4.400 ansatte.