Det oplyser selskaberne i en fælles pressemeddelelse.
94 organisationer - herunder havneterminaler, toldmyndigheder, flere af de store speditører og et enkelt rederi ud over Mærsk og Hamburg Süd - er enten med eller har sagt ja til at samarbejde på platformen.
Der er tale om en digital platform, hvor idéen er at dele al information, når en container flyttes fra A til B.
Platformen skal blandt andet kunne digitalisere mange af de ting i forsendelsen, som i dag foregår fysisk. Det vil sige papirer, stempler og underskrifter, og det vil samtidig give alle aktørerne lige adgang til information.
Blockchain-teknologi er groft sagt en kæde af transaktioner, som bliver registreret og låst sammen via kryptering og dermed er mulige at se for alle parter, der for eksempel er involveret i transporten af en container.
Samarbejdet mellem Mærsk og IBM var oprindeligt i et fælles selskab, hvor Mærsk ejede 51 pct. af aktierne og IBM 49 pct., men det er nu lavet om til en udvidet samarbejdsaftale i stedet.