Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det skriver shippingavisen Lloyd's List. Avisen citerer en unavngiven skibsmægler for, at rederiet har henvendt sig til en række asiatiske skibsværfter og bedt dem komme med bud på, hvor meget de skal have for at bygge 10 containerskibe med en kapacitet på 16.000 tyvefods containere (teu) hver.
Til sammenligning har skibet Emma Maersk fra den hidtil største skibsklasse en kapacitet på 14.000 teu.
Det skib og syv søsterskibe blev bygget på Lindø-værftet fra 2006-2008, og det er først i år, at Maersk Lines konkurrenter når op på skibe på den størrelse, skriver Lloyd's List.
Dermed kan det danske rederi med et ny kvantespring igen sætte konkurrenterne til vægs. De aktuelle forhandlinger om de nye skibe er på et tidligt stadie, men der burde ikke være noget til hinder for at opskalere størrelsen på containerskibe, rapporterer shippingavisen.
Planer for skibe i den såkaldte Malacca-max-klasse med en kapacitet på op til 18.000 teu har ligget klar i mere end 10 år.
RB-Børsen