Maersk Line kæmper for at retfærdiggøre sig selv

Maersk Line klarede sig bedre end alle konkurrenter i første halvår. Alligvel får A.P. Møller - Mærsk ikke nok ud af verdens største containerrederi og sænker nu forventningerne til afkastet fra Maersk Line.

Mærsks nye containerskib, »Majestic Maersk«, er en af usikkerhederne for Maersk Line. For containerrederiet skal få tilfredsstillende afkast på de 20 milliarder kroner, der investeres i dette og 19 lignende skibe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om udviklingen i Maersk Line er kraftigt forbedret, står verdens største containerrederi fortsat med en strukturel udfordring, som ledelsen har svært ved at se løsningen på. Verdens største containerrederi giver nemlig ikke A.P. Møller - Mærsk et tilfredsstillende afkast, og ingen ved, hvornår det sker.

Nu nedjusterer den øverste ledelse med Nils Smedegaard i spidsen kravene til Maersk Line, men på længere sigt er containerrederiet tvunget til at skabe værdi som resten af olie- og shippingkoncernen.

Hele A.P. Møller - Mærsk skal nemlig levere et afkast på ti pct. af den investerede kapital – målt på det særlige nøgletal ROIC. Men den øverste ledelse tager nu noget af presset fra Maersk Lines administrende direktør, Søren Skou, og sænker kravet til 8,5 pct. Det oplyste selskabet torsdag på en kapitalmarkedsdag for investorer og analytikere.

»Vi mener, at vi når det på længere sigt. Men som markedet ser ud nu, skal vi sænke presset en smule,« siger finansdirektør Trond Westlie.

Problemet for Maersk Line er, at 8,5 pct. er for lavt. En tommelfingerregel er, at virksomheder som minimum skal levere et afkast på otte pct., for at det modsvarer risikoen ved at investere i aktier. Men de fleste selskaber stræber efter ti pct. for at tiltrække investorerne, der kigger efter mange andre steder at placere deres penge. Derfor er Maersk Line på sigt tvunget til at løfte det centrale nøgletal, som A.P. Møller - Mærsk generelt har stor fokus på. Beslutningen om at sænke kravet kommer, fordi containermarkedet fortsat er presset af for mange nye skibe.

»Vi regner med, at overkapaciteten i markedet vil vare ved de næste tre-fire år. Vi vil ikke sætte Maersk Line-teamet under pres, så de foretager kortsigtede løsninger, som ikke er fornuftige på længere sigt. Hvis vi fastholder et højt afkastkrav, så kan det ske, og det er ikke godt for A.P. Møller - Mærsk,« siger Trond Weslie.

Maersk Line havde et overraskende godt første halvår, og afkastet endte på 6,2 pct. Men flere af de andre vigtige forretningsområder, som oliedelen, havneforretningen og boredivisionen, præsterede en tocifret afkastgrad. Men fordi Maersk Line udgør så stor en del af den investerede kapital i A.P. Møller - Mærsk, lå gruppens samlede afkastgrad på 7,7 pct. og altså under målet på ti pct.

Søren Skou siger, at Maersk Line skal nå de vigtige ti pct. men vil ikke skyde på, hvornår det sker. »Vi kan nå det på længere sigt. Hvornår det sker, ved jeg ikke, men jeg vil gerne levere det snart,« siger Søren Skou.

Som en konsekvens af det lave afkast i containerindustrien har A.P. Møller - Mærsk tidligere besluttet at lade flere af investeringerne gå til oliedelen og færre til Maersk Line.

Og blandt aktieanalytikere er der ikke tvivl om, at Maersk Line skal skabe et højere afkast.

»På længere sigt skal de retfærdiggøre sig selv ved at skabe et ROIC på minimum ti pct. over en hel cyklus. Med den kapacitet, der kommer nu, er det ikke raterne, der skal redde dem. Det er vigtigt, at Maersk Line ikke kommer ind i en ny ratekrig,« siger aktieanalytiker Dan Togo Jensen fra Handelsbanken.

Søren Skou siger, at Maersk Line vil gøre meget for at undgå en ny priskrig. Men han understreger, at rederiet er nødt til at forsvare sin markedsandel, der ligger på ca. 15 pct. af verdensmarkedet.

»Hvis vi er i en trade, hvor vi enten har som mål at vokse eller beholde det, vi har, så er vi nødt til at følge priserne ned, så vi kan bevare vores markedsandel,« siger Søren Skou.

Analytiker Jacob Pedersen fra Sydbank vurderer, at Maersk Line tidligst kan nå ti pct. i 2015. Det kan ske, hvis markedet ikke bliver ramt af de mange traditionelle priskrige.

»Hvis konkurrenterne kan se, at Maersk Lines vej er den rigtige, så er der håb forude. Maersk Line er netop gået forud med at dæmpe kapaciteten, og hvis konkurrenterne går i samme retning, kan vi i løbet af kort tid se et meget bedre marked,« siger Jacob Pedersen.

På mange måder trodser containerindustrien traditionel økonomisk teori. For den økonomiske krise, som har plaget industrien i mere end fem år, burde have fået nogle aktører til at gå ned. Men alle de større aktører har overlevet med hjælp fra banker og pengestærke aktionærer.»Vi må sige, at hele industrien er blevet støttet af sine aktionærer og bankerne i den periode, hvor det har været svært at få det til at hænge sammen. Det er ikke sådan, at industrien er profitabel endnu, men jeg tror, vi er så tæt på nu, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen, som stopper,« siger Søren Skou.

Nogle af konkurrenterne er statsejede, men han vurderer, at der ikke længere kommer ret meget kapital udefra.

»Det er mit indtryk, at alle vores konkurrenter er her for at tjene penge og levere et afkast. Jeg ser ikke, at nogen læner sig tilbage og siger, at vi kan gøre, hvad vi vil, fordi vi er statsejet,« siger Søren Skou.

Blandt de containerrederier, som offentliggør halvårstal, var Maersk Line trods den lave afkastgrad det rederi, som klarede sig bedst i første halvår.

Læs blog: Smedegaard: Vi er i kontrol