Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det danske selskab er et blandt en række europæiske containerrederier, som tirsdag har fået et uanmeldt besøg fra EU, der undersøger mulig ulovlig konkurrenceforvridende adfærd.
En kontrolrazzia er ikke lig med, at der er nogen skyldige, understreger EU, og A.P. Møller - Mærsk afviser da også selv i en meddelelse at have gjort noget i strid med reglerne.
Hvis rederiet alligevel bliver kendt skyldig i ulovlig karteldannelse eller lignende, så kan straffen være heftig, fremgår det af EU's hjemmeside.
Læs også: Så dyrt kan det blive når EU svinger kartelhammeren
Bødens basisbeløb vil i så fald udgøres af en procentdel på op til 30 pct. af omsætningen i den geografiske del af den involverede forretning ganget med det antal år, overtrædelsen har fundet sted.
Idet undersøgelsen går på linjetransport til og fra EU, hvor Maersk Lines største fart er, kan det blive et anseeligt beløb.
Til den procentdel vil der så i en kartelsag blive tillagt en afgift på 15-25 pct. af det årlige salg i den del af forretningen. Dog er den maksimale bødesats 10 pct. af selskabets samlede omsætning det forgangne regnskabsår.
A.P. Møller - Mærsk Gruppen omsatte for 315 mia. kr. i 2010, og den maksimale bøde er dermed på 31,5 mia. kr.
Til sammenligning kostede Storebæltsbroen 21 mia. kr. EU meddeler, at der ikke er nogen tidsfrist for undersøgelsen, og at den brugte tid afhænger af en række faktorer.
Ritzau Finans