Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De sidste 10 år er der investeret mere end 40 milliarder kroner i den danske del af Nordsøen gennem DUC, Dansk Undergrunds Consortium, der står bag den danske olieudvinding. Det skriver dagbladet Børsen.
Trods stærkt faldende produktion fra de gamle oliebrønde hælder konsortiet stadig mange milliarder i investeringer i nye felter og ny teknologi. Over de sidste 10 år har Mærsk Olie og Gas brugt over 12 milliarder kroner på den danske del af Nordsøen.
Alene i de seneste fire år har de tre store olieselskaber bag konsortiet, Shell, Chevron og Mærsk Olie og Gas, lagt lidt under 20 milliarder kroner i investeringer i Nordsøen. Det viser tal fra konsortiets operatør, Mærsk Olie og Gas.
- Der er stadig store værdier i Nordsøen, men de kommer ikke af sig selv. Vi har gennem alle de år, Maersk Oil har arbejdet i Nordsøen, investeret i nye teknologier, og det vil vi fortsætte med, siger vicedirektør Franz Willum Sørensen, som har ansvaret for at levetidsforlænge boringerne.
Fremtiden byder blandt andet på forsøg med at pumpe CO2 ned i oliebrøndene. Det ventes at give en betydelig større olieindvinding fra de gamle brønde.