Maersk indgår aftale med russisk gigant

Danske Maersk Line skal i de næste tre år transportere aluminium og legeringer for den russiske gigant Rusal. Rusal er en af verdens førende producenter af aluminium.

Maersk Line skal transportere russisk aluminimum. Fold sammen
Læs mere
Foto: INGO WAGNER

Mens vestlige politiske ledere slås med den russiske præsident Putin indgår Maersk en lukrativ kontrakt med den gigantiske russiske aluminiums Rusal.
Det fremgå af en pressemeddelelse fra Maersk Line.

Rusal er verdens næststørste producent af aluminium med hovedkvarter i den russiske hovedstad Moskva og 61.000 ansatte over det meste af verden.

Aftalen går ud på, at Maersk skal transportere Rusals produkter rundt til det meste af verden. Det drejer sig først og fremmest om transport af aluminium og legeringer.

Og det er en ganske pæn ordre som Maersk Line har fået i hus. Den transporterede mængde kan komme op på omkring 10.000 containere per år og aftalen løber foreløbig i tre år med mulighed for forlængelse.

Maersk fremhæver i en kommentar, at aftalen er en vigtig milepæl op til virksomhedens 25 års jubilæum på det russiske marked til næste år.