Mærsk gør op med gammelt købmandskab

Der skal flere data bag de beslutninger, som A.P. Møller - Mærsks tankrederi træffer i fremtiden. Men rederiets topchef understreger, at nogle valg stadig skal baseres på gammeldags intuition.

Medarbejdernes intuition og mavefornemmelse skal fremover i stigende grad kobles sammen med data, inden der træffes beslutningen i Maersk Tankers, understreger den administrerende direktør Morten Engelstoft. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Store datamængder og omfattende analyse-arbejde skal blive en større del Maersk Tankers – et af den mest traditionelle områder i A.P. Møller - Mærsk.

For selv om Morten Engelstoft, rederiets administrerende direktør, siger, at mange beslutninger fortsat skal træffes på baggrund af gammeldags mavefornemmelse, skal der mere viden bag de valg, som rederiet fremover træffer.

»Vi skal blive bedre til at bruge data og analyseredskaber, når vi træffer vores beslutninger. Adgang til data har ikke været nem og transparent nok,« siger Morten Engelstoft.

Maersk Tankers har været en af de centrale dele af A.P. Møller - Mærsk siden 1928, hvor olie- og shippingkoncernen første gang begyndte at sejle med de store tankskibe, som fragter råolie, benzin og diesel.

Tilbage i tiden havde rederiet succes på grund af medarbejdernes evner til at forudse udviklingen på markedet. Det skete i høj grad på grundlag af intuition og traditionelt købmandskab. Det var den måde, konkurrenterne i branchen brugte til at træffe deres valg på.

»Der er i dag ikke en stor brug af data i industrien. Vi skal ved at bruge mere data forsøge bedre at forstå den samlede konsekvens af de beslutninger, som vi træffer. Vi skal blive bedre til at købe og sælge skibe på de rette tidspunkter, og der er det åbenlyst, at vi skal bruge data mere,« siger Morten Engelstoft.

Meningen med at samle de store mængder data ind er, at det skal gøre mange valg nemmere. Det kan ud over at sælge og købe skibe være at få skibene placeret de rigtige steder rundt om i verden eller at sikre, at Maersk Tanker befinder sig i de rette shippingsegmenter.

Data kan også hjælpe med at træffe beslutninger om, hvorvidt rederiet skal være i flere lange kontrakter eller skal operere med dag til dag-priser på spotmarkedet. Men Engelstoft gør det samtidig klart, at tankmarkedet er uforudsigeligt, og at det traditionelle købmandskab ikke må blive glemt.

»Det er vigtigt at understrege, at vi ikke bare træffer beslutninger på baggrund af analysearbejde. Beslutninger skal træffes ved kombination af analysearbejdet og den viden og erfaring, som vores dygtige medarbejdere har. Det vil være naivt at tro, at vi udelukkende kan analysere os frem til den rigtige beslutning ved hjælp af data,« siger tankdirektøren.

Maersk Tankers forretning er meget påvirket af udviklingen i olieprisen. Her kan Maersk Tankers trække på gruppens overordnede analyseenhed for at få en fornemmelse af, hvad olie vil koste i fremtiden.

»Vi har et tæt samarbejde med andre dele af A.P. Møller - Mærsk. Her har gruppen en overordnet analyseenhed, som hjælper os med at vurdere, hvor olieprisen kan komme til at ligge fremover,« fortæller Engelstoft.

Beslutningen kommer i en tid, hvor mængden af de data, som virksomhederne har til rådighed, er eksploderet i de senere år, viser tidligere beregninger fra IBM. Fænomenet kaldes big data og giver virksomheder nye muligheder. Historisk har industrivirksomheder altid samlet på data, men den teknologiske udvikling betyder, at faldende priser på hurtigere computere og avanceret software nu gør det muligt at anvende data på en ny måde.

En af dem, der arbejder med at hjælpe virksomhederne med at finde mønstre i de store mængder data, er professor Rune Møller Jensen fra IT-Universitetet i København. Han har blandt andet samarbejdet med containerrederiet Maersk Line.

»Vi kombinerer historiske data med aktuelle data. Det fusioneres i en model, der kan finde mønstre i, hvordan kunderne opfører sig, så vi kan estimere, hvad kunderne vil gøre om en måned på en bestemt rute. På samme måde kunne vi se, hvad der karakteriserer kunder, der har opsagt samarbejdet. Dermed kunne vi lave forudsigelser af, hvilke kunder man var i fare for at miste fremadrettet,« sagde han sidste år til Berlingske.

Maersk Tankers har de senere år været ramt af et svært marked. Sidste år tabte rederiet næsten 2,2 milliarder kroner.

I 2014 oplevede Maersk Tankers betydelig fremgang og tjente godt 900 millioner kroner. Men det vigtige nøgletal ROIC, der viser, hvor meget afkast forretningsområderne skaber, lå på 6,8 procent og er fortsat noget under gruppens samlede krav om ti procent.