Mærsk fyrer 160 i svensk konflikthavn

Foto: ED JONES

Havnen i Göteborg har omkring Mærsk-450 ansatte. APMT beskriver den på sin hjemmeside som en af de vigtigste containerhavne i Skandinavien.

- Jeg ved endnu ikke, hvordan fyringer vil komme. Om det handler om tjenestemænd, fastansatte havnearbejdere eller deltidsansatte, siger Erik Helgeson fra Hamnarbetarförbundet til Goteborg-Posten.

Ifølge avisen har APMT været i en langvarig konflikt med arbejderne i havnen.

Branchemediet Shippingwatch skrev i maj, at APMT havde gennemført en lockout af de ansatte i havnen efter en konflikt, der startede allerede i foråret 2016.

Ifølge Shippingwatch er årsagen til konflikten, at den lokale fagforening står uden for de kollektivaftaler, der ellers gælder for arbejdere i de svenske havne.

Det betyder, at de stiller andre krav, hvilke APMT ikke har i sinde at imødekomme.

- Problemet er, at Hamn4an (den lokale fagforening) står uden for kollektivaftalen, men kræver en lang række ting af os, som de følger op med blokader, hvis vi ikke efterkommer dem.

- De er blevet tilbudt en såkaldt hængeaftale, hvor de kan være med i kollektivaftalen, men det er de ikke interesserede i. Udelukkende at få deres egen aftale, sagde den administrerende direktør i APMT i Gøteborg, Henrik Kristensen, tidligere til Shippingwatch.

Tidligere i juni skrev Ritzau Finans, at forligsmanden, der var indkaldt til at bistå i forhandlingerne mellem APMT og arbejderne i havnen, havde givet op efter omkring 70 møder.

Ifølge Göteborg Havns hjemmeside går omkring 30 procent af Sveriges udenrigshandel igennem havnen. Herunder små 800.000 containere om året.