Mærsk-formandens ukendte trylleformular

En stor international karriere, et bredt netværk og stor viden om den digitale udvikling. Jim Hagemann Snabe har alle kvalifikationerne til at drive forandringerne i Mærsk.

Bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe taler på Mærsks generalforsamling i Bella Center. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Han har gjort det klart, hvor A.P. Møller - Mærsk skal være om fire år. Han har opstillet ambitiøse mål og erklæret myten om en uforståelig strategi i Mærsk for død.

Men alligevel har Jim Hagemann Snabe et problem. Omverdenen er i tvivl om hans og topchef Søren Skous projekt i Mærsk. Aktiekursen bevæger sig kun lidt, på trods af at der ifølge Snabes og Mærsks ambition venter en voldsom stigning i indtjeningen i de kommende år.

Jim Hagemann Snabe er uden tvivl en af dansk erhvervslivs største stjerner. Han er bestyrelsesformand i både tysk industris kronjuvel Siemens og i A.P. Møller - Mærsk, den historisk måske mest betydningsfulde danske virksomhed. Begge steder er han i gang med forandringer, som skal få de to ikoniske virksomheder til at passe ind i den moderne verden.

Snabe, der har rødder i Vestjylland, har en solid international karriere bag sig, et stort globalt netværk og ikke mindst teknologiindsigt og bud på, hvad den digitale revolution rummer af muligheder og udfordringer. Det lignede umiddelbart den helt perfekte formand for A.P. Møller - Mærsk, da koncernen i 2017 udpegede ham som afløser for Michael Pram Rasmussen.

Snabe overtog en strategiplan, der allerede var skudt i gang af Pram. Ud skulle de gamle energivirksomheder som olieforretningen Maersk Oil med rettighederne i Nordsøen. Nu lå fremtiden i den store transport- og logistikdel med containerrederiet Maersk Line i spidsen. Her har Snabe angiveligt haft en central rolle. For den store plan skal rive de gamle vaner op. De mange nye teknologiske muligheder skal ændre og effektivisere den måde, shippingindustrien ellers altid har fungeret på.

Men omverdenen har haft meget svært ved at forstå den tidligere SAP-chefs vision. Selv om investorerne generelt har rost strategien i Mærsk, har de ikke købt Mærsk-aktien og dermed vist deres tro på planen.

Snabe har ellers vist, at han kan skabe resultater. Da han stod i spidsen for den tyske softwaregigant SAP fordoblede han omsætningen fra 2010 til 2015. Pludselig sagde han jobbet op som 48-årig for i stedet at blive bestyrelsesmedlem i flere store virksomheder og få mere tid til familien, der i mange år har haft base nord for København.

Før det blev han uddannet cand.merc. i Aarhus. Her havde han forsket i matematiske algoritmer og drømte om at blive professor. Hans afhandling handlede om »optimering af uløselige matematiske problemer«, som han selvironisk mente, der næppe var mere end fire personer i verden, der ville finde spændende.

Men efter et halvt år som ph.d.-studerende ville han ud i den virkelige verden. Snabe har selv forklaret, at hans karrierevej i begyndelsen handlede om at blive kastet ud på dybere og dybere vand, hvor han efterhånden lærte at svømme, ligegyldigt hvor dybt det var. Det var måske den tanke, der sidste år fik ham til at lancere det måske mest ambitiøse vækstmål, en dansk virksomhed er kommet med.

Topchef under pres

I 2023 skal landtransporten i Mærsk fylde lige så meget som rederidelen, der i mere end hundrede år har været fundamentet i den danske virksomhed. Det betyder, at den i dag lille landforretning de næste fire år skal vokse i et tempo, der vil slå alle rekorder. Fra i dag at tjene lidt over en halv mia. kr., skal indtjeningen stige til langt over 20 mia. kr.

Snabe har sat Søren Skou under et stort pres, og i mange investorers øjne har topchefen fået en umulig opgave, som de udtrykte det i Berlingske mandag.

Måske har Snabe en trylleformular, som vi endnu ikke kender. Måske smider han og Søren Skou pludselig en joker, som får omverdenen til at stirre forbløffet på den gamle virksomhed. Indtil videre venter alle omkring Mærsk fortsat på at forstå, hvad det er, som skal få den 115-årige danske virksomhed tilbage til fortidens velmagt.