Mærsk-fond tjener milliarder på Danske Bank

Det var en kage, der skulle skæres rigtigt. Knivskarpt faktisk. Risikoen for at løbe ind i heftig kritik var overhængende.

Foto: Thomas Lekfeldt. Jens Chr. Hansen, BM Business
Læs mere
Fold sammen

Hidtil ser det ud til, at Mærsk-folkene har formået at eksekvere det rigtige snit. Foreløbig har der ikke være klager eller kritik, og det selv om Mærsk-fonden har tjent adskillige milliarder kroner på denne Danske Bank-transaktion. Og ja, på bekostning af aktionærerne i det børsnoterede selskab A.P. Møller - Mærsk, som omvendt er gået glip af en milliardstor kursgevinst. Forklaring følger.

Da A.P. Møller - Mærsk i februar 2015 meddelte, at det børsnoterede selskab havde indgået aftale med A.P. Møller Fonden om at handle den 20 procent store aktiepost i Danske Bank, kom det ikke som den store overraskelse. Et par af de store aktionærer, herunder ikke mindst pensionsfonden ATP, havde igennem flere år beklaget sig over, at Mærsk-selskabet lå inde med så stor en aktiepost i Danske Bank.

Hvis fonden og Mærsk-familien var så vilde med Danske Bank-aktier kunne fonden jo bare købe disse aktier, lød kritikken gentagne gange fra ATP og andre større investorer i Danske Bank. Som sagt, så gjort.

Overraskelsen var timingen. Nok havde A.P. Møller Fonden etableret selskabet A.P. Møller Holding, men den store, historiske transaktion med Danske Bank-aktierne, var forventet lidt længere ude i fremtiden. Det var da også en ganske kompliceret konstruktion, der i foråret sikrede Danske Bank en stor og meget langsigtet aktionær.

Timingen var god for A.P. Møller Fonden og Mærsk-familien bagved og tilsvarende ugunstig for aktionærerne i A.P. Møller - Mærsk. I hvert fald som det ser ud her fire-fem måneder efter den handel, der befæstede og bekræftede, at Mærsk-familien mener det alvorligt med troskabet over for Danske Bank. Mærsk-fonden er med ejerskabet (via holdingselskabet) garant for, at Danske Bank forbliver på danske hænder, om ikke i al evighed, så dog i hvert fald så langt øjet rækker årtier frem i tiden. Dermed er forlydender og spekulationer om, hvorvidt Danske Bank vil blive købt op eller indgå i en stor international konsolidering, forstummet.

Og hvordan er det så gået de to børsaktier siden handlen i foråret? Stik modsat faktisk. Danske Bank-aktien er steget lidt over 20 procent, mens A.P. Møller - Mærsk-aktien i samme periode er faldet 25 procent. Årsagen til faldet i Mærsk-aktien skyldes dog ikke Danske Bank-transaktionen, men først og fremmest, at raterne for Maersk Line er pressede, og at Maersk Oil er voldsomt udfordret.

Mens Danske Bank derimod har så meget fart på turn-arounden, at topchefen Thomas Borgen ved det nyligt offentliggjorte halvårsregnskab ligefrem kunne tilbageføre tidligere hensættelser til tab. Unægtelig en ny situation for den udskældte storbank, siden problemerne eskalerede tilbage i 2008.

I direkte tal har Mærsk-fondens selskab A.P. Møller Holding en urealiseret kursgevinst på sine Danske Bank-aktier på over syv mia. kroner på blot fire måneders ejerskab. Det skal dog med, at fonden i forvejen var betydende indirekte aktionær i Danske Bank via den store ejerpost i det børsnoterede A.P. Møller - Mærsk.

Pointen er, at hvis den store transaktion ikke var foretaget i foråret 2015, ja så ville det have været A.P. Møller - Mærsk og dermed også aktionærer som ATP og alle andre Mærsk-aktionærer, der havde scoret kursgevinsterne i Danske Bank.

Hverken Mærsk-baglandet eller ATP ser dog aktieinvesteringer i et kortsigtet perspektiv, men derimod i et mangeårigt perspektiv. ATP har fået det, som de ville have det, og det har så midlertidigt kostet på gevinstkontoen.

Mere usikker er den anden store aktionær i Danske Bank, investeringsselskabet Cevian. Den svenske spekulationsfond kom ind i Danske Bank første gang i november 2011 sammen med en af de virkelig hårde drenge i den verden, nemlig den amerikanske storspekulant Carl Icahn. Cevian og Icahn købte yderligere op, blandt andet i marts 2013, og ejede på et tidspunkt lige knap ti procent.

I februar 2015 kom så pludselig en meddelelse om, at Cevian og Icahn var gået hver til sit og ikke længere skulle opfattes som en gruppe. Det har medført, at Cevian i dag alene ejer 7,7 procent i Danske Bank. Det har en værdi på 16,5 mia. kroner, og kigger man tilbage på, hvad Cevian i sin tid købte Danske Bank-aktier til, så har Cevian en urealiseret kursgevinst på 10-11 mia. kroner over disse få år.

Noget tyder på, at Cevian og Icahn ikke har samme målsætning med Danske Bank-aktierne. Cevians mand, Lars Förberg, kom ind i Danske Bank-bestyrelsen i marts 2013. Cevians målsætning er at komme ind i undervurderede selskaber, få en bestyrelsespost og evt. få selskabet solgt videre eller konsolideret ind i en større koncern med en stor gevinst til følge.

Set udefra virker Cevians målsætning med sine Danske Bank-aktier at være opfyldt. En enorm gevinst ligger nu til at blive samlet op, og spekulationsfonden kan således bruge den gevinst til at opkøbe andre undervurderede selskaber.

Cevian er ikke en langsigtet aktionær og har i realiteten ikke den store indflydelse i Danske Bank, og derfor må man formode, at Cevian kigger på exit-muligheder, eventuelt ved at sælge aktieposten til en række institutionelle investorer. Det vil dog ikke ændre på, at Mærsk og Danske Bank står sammen over de næste mange, mange år.