Mærsk-familien taler for første gang om våbensalg fra Riffelsyndikatet: »Det er ikke en investering, man ville foretage i dag«

Mærsk-familien ville i dag afholde sig fra at købe en virksomhed som DISA, siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla. Nyt materiale har de seneste uger afsløret, hvordan Mærsk-selskabet har sendt våben til brutale diktatorer.

A. P. Møller Fondens bestyrelsesformand, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, ville næppe investere i en virksomhed som DISA i dag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mærsk-familien havde ikke investeret i DISA – Riffelsyndikatet i folkemunde – hvis familien bag virksomheden skulle træffe den samme beslutning i dag.

Det siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, datter efter Mærsk Mc-Kinney Møller. Hun har siddet i A.P. Møller - Mærsks bestyrelse siden 1991 og været næstformand i næsten 20 år og er i dag bestyrelsesformand i A.P. Møller Holding, der kontrollerer Mærsk-koncernen.

I de seneste uger har tusindvis af ikke tidligere offentliggjorte dokumenter afsløret nye oplysninger om Mærsks nu forhenværende datterselskab DISA. Blandt andet har selskabet solgt våben til CIA, der siden fordelte dem til brutale diktatorer i Latinamerika, har afsløringer i Berlingske og mediet Frihedsbrevet vist.

Selskabets historie kom for alvor i offentlighedens søgelys, da Berlingske i 1999 kunne bringe nye oplysninger om selskabets salg af ammunition og våben til Hitlers Nazityskland under Anden Verdenskrig.

Men tilbage i 1930 – hvor den danske virksomhed første gang købte en aktiepost i virksomheden – var verden anderledes. Dengang købte A.P. Møller-koncernen 15 procent af det, som dengang hed Dansk Rekylriffel Syndikat, og som på det tidspunkt var i økonomiske vanskeligheder.

Aktierne blev blandt andet købt for at sikre våbenproduktion i Danmark, og de danske Madsen-våben, der blev fremstillet af Riffelsyndikatet, blev anvendt mod tyskerne 9. april 1940.

»Investeringen var af national karakter i 1930erne, men det er ikke en investering, man ville foretage i dag,« siger Ane Uggla til Berlingske.

Virksomheden kom siden til at hedde Dansk Industri Syndikat, og senere blev den til DISA. A.P. Møller-gruppen købte op til Anden Verdenskrig næsten en tredjedel af virksomheden og opnåede aktiemajoriteten i 1959.

Kendte ikke til kasserne

Ane Uggla vidste ikke, at der i Rigsarkivet lå flere end 100 kasser med hidtil ukendt materiale om DISAs historie.

»Jeg er vokset op med DISA. Det er et stykke erhvervshistorie, og jeg ved ikke, hvad der er i de kasser, der nu er kommet frem,« siger Ane Uggla.

Flere historikere er overraskede over det nye materiale. Steen Andersen, seniorforsker ved Rigsarkivet, mener, at de nye oplysninger fra arkiverne bør føre til en større og mere omfattende undersøgelse af DISAs rolle under Den Kolde Krig.

»Det her skriger på en større historisk undersøgelse,« sagde han til Berlingske i sidste uge.

Ane Uggla ville ikke spekulere i, hvad historikernes undersøgelse kan vise.

»Jeg forstår, at forskere skal kigge på det, men hvad der kommer ud af det, vil jeg ikke kommentere,« siger Ane Uggla.

Berlingske havde mulighed for at stille få spørgsmål til Ane Uggla om DISA i forbindelse med, at hendes søn blev udnævnt til ny formand for A.P. Møller - Mærsk.

Topchef i Mærsk Søren Skou blev også spurgt til de mange kasser i Rigsarkivet, da han i sidste uge fremlagde årsregnskab for virksomheden. På det tidspunkt havde han endnu ikke grundigt fået læst artiklerne om DISA.

»Jeg har haft lidt småtravelt, så jeg har ikke helt fået læst artiklerne,« sagde Søren Skou på det tidspunkt.