Mærsk: Efterdønninger af lastbilstrejke giver kaos i Brasilien

En ti dage lang strejke i foråret blandt lastbilchauffører i Brasilien skaber fortsat kaos i landets logistik- og shippingsektor. Det skriver Financial Times.

En ti dage lang strejke i foråret blandt lastbilchauffører i Brasilien skaber fortsat kaos i landets logistik- og shippingsektor. Fold sammen
Læs mere
Foto: PAULO WHITAKER

Chaufførerne strejkede i slutningen af maj og lykkedes med at få presset nye mindstetakter for fragt igennem samt rabatter på diesel. Men ikke før, landet blev sat på den anden ende med mangel på fødevarer, medicin og brændstof.

Tre måneder senere mærkes efterdønningerne i shippingsektoren, fortæller Antonio Dominguez, der er ansvarlig for containerrederiet Maersk Lines aktiviteter på den sydamerikanske østkyst til avisen.

»Det, vi ser lige nu, er en situation, der er fuldstændig ude af kontrol - og ved at blive værre,« siger Antonio Dominguez til Financial Times.

Effekterne mærkes blandt andet i form af overbookinger fra kunderne, der vil sikre sig plads på skibene, selv om de er usikre på, om de kan få fragtet deres varer frem til kajen. Overbookingniveauet er hos nogle eksportører på op mod 200 pct. mod et normalt niveau på 5 pct., siger Maersk-chefen til avisen.