Maersk Drilling får forlænget kontrakt med boreskib til 150 mio. kr.

Maersk Drilling har fået forlænget en kontrakt med boreskibet Maersk Viking hos Exxonmobil. Det amerikanske olieselskab har således forlænget sin lejekontrakt i Den Mexicanske Golf frem til december.

Arkivfoto:Maersk Drilling har fået forlænget en kontrakt med boreskibet Maersk Viking hos Exxonmobil. Det amerikanske olieselskab har således forlænget sin lejekontrakt i Den Mexicanske Golf frem til december.  Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS FISKER

Den oprindelige udløb i juli, og kontraktforlængelsen har en værdi af 22,5 mio. dollar - eller 150 mio. kr. - oplyser Maersk Drilling i en pressemeddelelse. Maersk Viking har været lejet til Exxonmobil siden maj 2014.

Maersk Drilling arbejder i øjeblikket under svære markedshold som følge af en lav oliepris. Omkring en tredjedel af selskabets borerigge- og skibe er således slet ikke lejet ud i øjeblikket, blandt andet fordi de store olieselskaber holder igen med at lede efter ny olie.

I første kvartal lød overskuddet på 48 mio. dollar, hvilket var et fald fra 222 mio. dollar i samme periode sidste år.