Mærsk-chef erkender stor usikkerhed om fremtiden: »Vi har ikke prøvet det her før, og ingen ved, hvad der sker nu«

Det blev et usædvanligt godt år for Mærsk, men topchef Søren Skou erkender, at ingen rigtig ved, hvad der sker nu. For forbrugernes adfærd i 2021 er meget uforudsigelig. Men han kan glæde sig over, at de gode resultater i de coronaprægede år har givet ham store bonusser og løftet ham til den måske højest lønnede danske topchef.

Mærsk er kommet godt gennem 2020, der ellers var præget af coronavirussen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Focke Strangmann/EPA/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad verden står foran i 2021, er uforudsigeligt som aldrig før. Mærsk, der fragter en stor del af verdenshandlen, erkender, at forbrugernes adfærd i den kommende periode er meget svær at vurdere, og at udviklingen i den danske virksomhed kan gå i mange retninger.

Det store spørgsmål er, hvad det er, forbrugerne vil købe, når verden igen bliver åbnet op. Indtil videre er de værste scenarier udeblevet, og der er gennem 2020 blevet fragtet masser af fladskærme, tøj og møbler på Mærsk-skibene.

»Vi har haft en helt ekstraordinær situation,« siger A.P. Møller - Mærsks topchef, Søren Skou, i forbindelse med det årsregnskab, som virksomheden fremlagde tirsdag.

Det var et regnskab, der viste, at det går glimrende for Danmarks største virksomhed, selv i året hvor coronapandemien hærgede.

»Der er en meget stærk efterspørgsel fra forbrugerne. En del af de penge, som ikke er brugt på at tage ud at rejse, gå på restaurant eller til en sportsbegivenhed, er gået til at købe en fladskærm, nogle nye sneakers eller nye havemøbler,« siger Søren Skou.

Men hvad der sker nu, er meget uklart. Skou erkender åbent, at han lige nu ikke ved meget om, hvilken adfærd forbrugerne vil vise i 2021.

»Efterspørgslen fra forbrugerne vil nok være høj, så længe verden ikke er blevet genåbnet. Men vi må have respekt for, at der ikke er nogen af os, der har været i en pandemi før. Derfor er der heller ingen, som ved, hvad der sker, når verden åbner op igen,« siger Skou.

Fladskærme nok

Han siger, at der er en risiko – set fra Mærsk-direktørens stol – for, at forbrugerne nu har købt fladskærme og andre forbrugsgoder nok og i stedet vil bruge deres penge på det, som de har været afskåret fra i store dele af 2020.

»Man kan tænke sig mange forskellige scenarier. Der kan være et så stort behov for at komme ud at rejse, at de fleste penge bliver brugt på det. Omvendt er der en så stor opsparingskvote i verden, at det kan være, at selvom der bliver brugt flere penge på rejser, vil forbruget af produkter ikke gå ned. Det ved vi ikke, og derfor er vi meget forsigtige med vores forventninger til 2021,« siger Søren Skou.

I fjor tjente virksomheden på driften cirka 51 milliarder kroner, og den forventer i 2021, at det tilsvarende tal vil stige til et sted mellem 52 og 65 milliarder kroner

Og Skou er generelt forholdsvis fortrøstningsfuld om forbrugernes økonomiske formåen i de kommende år.

»Hvis vi kigger på USA, Europa eller Kina, har regeringerne alle steder gjort alt, hvad de kunne, for at holde hånden under økonomierne og for at sikre at så få som muligt mister deres job. Og har forbrugerne et job, bliver de ved med at forbruge. Derfor forventer vi, at tingene forbedrer sig, efterhånden som flere vacciner rulles ud,« siger Søren Skou.

Særligt i fjerde kvartal steg fragtraterne og sendte Mærsks samlede omsætning i 2020 op på 244 milliarder kroner mod 239 milliard kroner året før. Raterne er blandt andet blevet væsentligt højere, fordi mange virksomheder i USA og Europa oprindeligt var tilbageholdende i pandemiens første fase for så senere på året at fylde lagrene op.

Fragtraterne er steget så betragteligt, at myndigheder over hele verden har kigget på, om der kunne være blevet aftalt priser mellem rederierne, fortæller Skou.

»Det er klart, at når fragtraterne nærmest eksploderer i fjerde kvartal, skaber det opmærksomhed fra konkurrencemyndighederne rundt om i verden. Det har det også gjort her, og det er en naturlig ting. Jeg minder bare om, at industrien i de sidste fem år er blevet undersøgt af myndighederne i USA, EU og i Kina, uden at nogen har fundet noget som helst, der tyder på, at industrien gør noget, man ikke skal,« siger Skou.

Lønhop

Regnskabet afslører, at de gode resultater for Mærsk også kommer Søren Skou personligt til gode. Han får et stort lønhop på godt fem millioner kroner, og hans samlede løn er nu på 43,1 millioner kroner. Hans grundløn er på cirka 20 millioner kroner, og en række bonusser sender ham op til at være blandt de absolut højest lønnede danske direktører herhjemme.

Han har dog ikke nogen holdning om, hvad han tror, danskerne tænker om hans løn, der svarer til en månedsløn på cirka 3,6 millioner kroner.

»Det kan jeg ikke svare. Jeg ved det ikke. Den væsentlige forskel på min løn er, at jeg får en væsentligt højere bonus på grund af de væsentligt bedre resultater, vi har skabt,« lød det kort fra Søren Skou på spørgsmålet om, hvordan han tror danskerne opfatter hans lønstigning i en periode, hvor andre har mistet deres job.

Aktiemarkedet tog mindre pænt imod regnskabet, og aktien er tirsdag faldet med seks procent.

Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, peger især på, at forventninger til 2021 er under det, som markedet havde forventet.

»Mærsk kommer ud lidt svagere end ventet, og forventningerne til 2021 er lidt under konsensus på EBITDA. Tilsammen kan det få investorerne til at tænke, at indtjeningen i denne omgang har toppet, fordi hoveddriveren, de høje rater, formentlig topper nu,« skriver han i en e-mail.