Mærsk-boss kræver overskud hos kriseramte selskaber

Maersk Tankers og Damco skal senest i 2016 have vendt et samlet milliardunderskud til plus, siger nytiltrådt divisionschef.

Den nye Mærsk-division, Services & Other Shipping, består af selskaberne Damco, Maersk Tankers, Maersk Supply Service og Svitzer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Morten Engelstoft, der står i spidsen for det nye, femte ben i Mærsk-konglomeratet, Services & Other Shipping, er udset til at skulle vende et dundrende underskud i divisionens to største selskaber, Maersk Tankers og Damco, til overskud.

De to selskaber tabte tilsammen 2,3 milliarder sidste år. Skal den nyoprettede forretningsdivision samlet set leve op til Mærsk-topchef Nils Smedegaard Andersens krav om et plus på 2,7 milliarder i 2016, bliver de to kriseramte selskaber nødt til at vende udviklingen.

Det slår Morten Engelstoft fast over for Dagbladet Børsen.



»Det bliver vanskeligt at levere dét overskud, hvis kun to af fire selskaber tjener penge. Alle fire skal i de næste tre år bevise, at de kan levere overskud,« siger han til avisen.

De dårlige resultater har allerede haft konkrete konsekvenser for Maersk Tankers, hvor udbyttet af et tankskibssalg til 10 milliarder kroner skal bruges til investeringer i andre, mere velfungerende Mærsk-selskaber.



De to øvrige selskaber i divisionen, Maersk Supply Service og Svitzer, der har Mærsk-barnebarn Robert Mærsk Uggla som CEO, præsterede begge overskud sidste år.