Mærsk bliver miljøduks i Hong Kong

Maersk Line er som første rederi gået over til svovlfattigt brændstof, når dets skibe ligger for kaj i Hong Kong.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Og rederiets chef for klima og miljø, Jacob Sterling, vil ikke afvise, at flere tiltag for reducere udslippet af skadelige partikler og svovloxider kan være på vej.

- Vi går meget gerne foran, men formålet er at trække resten af industrien med. Vi mener, at det er bedst, både for miljøet og for vores konkurrenceevne, at der er fælles regler for alle, siger Jacob Sterling til RB-Børsen.


- Det har vi støttet dem i som de første for at forsøge at trække de andre med. Vi startede i Californien i 2006, i sidste måned var det Houston, og nu Hongkong. Der vil formentlig komme flere til, men vi kan ikke gå enegang over hele linjen. Det vil simpelthen blive for dyrt, hvis vores konkurrenter kan blive ved med at svine, siger Jacob Sterling.

Prisen for at bruge det mindre forurenende brændstof i havnen i Hongkong er 1 mio. dollar om året. Jacob Sterling forklarer, at de steder, hvor Maersk Line indtil videre bruger det svovlfattige brændstof er karakteriseret ved, at containerterminalen ligger meget tæt på byen, hvor folk bor og arbejder.


- Samtidig tager vi hensyn til, hvor stor en del af luftforureningen, der kommer fra skibene. I Hongkong ligger containerterminalen praktisk talt midt i byen, siger Jacob Sterling.

RB-Børsen