Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Jagten er begyndt. Mobilgiganten Vodafone har indledt efteråret med at søge efter en ny formand til selskabet. Briten John Bond, der i Danmark er kendt som bestyrelsesmedlem hos A.P.Møller-Mærsk, har haft jobbet i de seneste fem år. Men efter et aktionæroprør og dårlige resultater skal han nu erstattes.
John Bond er en af de mest kendte topchefer i England og har blandt andet været med til at rydde op i en bitter bestyrelsesstrid i 2006, da han kom til Vodafone. I det seneste stykke tid er han dog blevet udsat for heftig kritik for strategien.
Sidste måned stod han overfor et aktionæroprør på den seneste generalforsamling, hvor mere end 6,5 procent af aktionærerne var imod hans genvalg. Protesten blev ledt af den såkaldte Ontario Teachers Pension Plan, som beskyldte Bond for en række håbløse opkøb.
Kilder insisterer overfor Finacial Times, at beslutningen om at søge efter en ny formand blev taget længe for generalforsamlingen som en del af en løbende proces. Bond har efter sigende gjort det klart internt, at han altid har haft planer om at være hos Vodafone i seks år. Vodafone ønsker ikke at kommentere disse oplysninger.
Da Bond kom til selskabet, spillede han en afgørende rolle i at genopbygge Vodafones forhold til investorer, der var imod den daværende strategi udformet af topchefen Arun Sarin. Vodafone er begyndt at sælge dele af den spraglede portefølje fra. Blandt andet er andelen i China Mobile sat til salg i en aftale, der kunne indbringe mere end fire milliarder pund.