A.P. Møller-Mærsk bekræfter FMC-godkendelse af 2M-alliancen. Det fremgår af en selskabsmeddelelse torsdag eftermiddag.
Heri skriver A.P. Møller - Mærsk, at rederikoncernen dermed har fået godkendelse fra den sidste manglende myndighed.
»U.S. Federal Maritime Commission (FMC) har i dag meddelt, at de ikke vil forsinke ikrafttrædelsen af Aftalen. USA var den eneste tilbageværende jurisdiktion, hvor Parterne skulle opnå formel godkendelse. Derfor kan Parterne
nu implementere Aftalen som planlagt,« skriver Mærsk med tilføjelsen:
»Aftalen er behørigt anmeldt til de maritime myndigheder i flere andre jurisdiktioner. Parterne vil fortsætte deres tætte samarbejde med disse myndigheder.«
Det forventes, at parterne, Maersk Line og MSC, påbegynder driften i henhold til Aftalen i januar 2015.