Det lyder nu fra den norske forligsinstitution, Riksmekleren, at SAS' ledelse og piloterne for alvor nærmer sig hinanden i forhandlingerne om en ny overenskomst.

»Parterne er væsentligt tættere, end de hidtil har været,« siger mægler Mats Ruland til norske E24 i Stockholm fredag ​​morgen.

Om gårsdagens forhandlinger lød det fra SAS' forhandlingsleder, Marianne Hernæs, torsdag lidt over middag, at parterne nærmede sig hinanden, mens hun ud på aftenen trak i land på dette.

Stor krise

Ifølge SAS har strejken, der begyndte mandag i sidste uge, indtil videre medført over 2.500 aflyste afgange, flerte end 270.000 berørte passagerer og et tab på omkring en milliard kroner.

SAS står i en økonomisk krise så stor, at luftfartsselskabet har indledt en konkursbeskyttelsesproces – kaldet chapter 11 – ved amerikanske domstole. Dette giver selskabet mulighed for at foretage en omfattende omstrukturering af dets forpligtelser.

I den forbindelse har SAS også lanceret en spareplan, SAS Forward, der lægger op til årlige besparelser på cirka fem milliarder kroner. Heraf vil SAS finde i omegnen af 20 procent via besparelser på piloterne, og dette er blevet en del af striden i overenskomstforhandlingerne.

Læs her en gennemgang af den økonomiske situation i SAS, den proces, flyselskabet håber at kunne gennemføre, og hvad der truer selskabet, hvis det ikke kan lade sig gøre.

Få dit »Business-overblik« hver morgen

Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse overblikket i din indbakke for at være opdateret.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig morgenfriske nyheder fra dansk erhvervsliv, børserne og udland man-fredag. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.