Mads Nipper lægger hovedet på blokken: Ørsted skal snart have en stor sejr – ellers »har vi et problem«

Han har overtaget en verdensleder, der savner en stor sejr i kampen mod de stenrige oliekæmper. Det ved Ørsteds nye topchef, Mads Nipper, der er klar til at sætte ord på. Men den ubarmhjertige udvikling er samtidig »absolut nødvendig«. Ellers ender Ørsted som »orkestret, der spiller på dækket af Titanic, mens verden synker«.

Med topposter i de familie- og fondsejede selskaber LEGO og Grundfos har Mads Nipper før været vant til, at dialogen med ejerne ofte foregik over en kop kaffe på et nærliggende gods. I børsnoterede Ørsted står den på et tocifret antal investormøder i træk med haglbyger af spørgsmål. Niels Ahlmann Olesen

Da Mads Nipper ved årsskiftet overtog den øverste chefstilling i energikæmpen Ørsted fra Henrik Poulsen, trådte den feterede danske direktør ind i et af landets største, mest prestigefyldte og tættest overvågede job.

Den del er der næppe to meninger om. Resten af fortællingen afhænger i høj grad af øjnene, der ser.