Madklubben skaber hundredvis af nye job

Anders Aagaard Jensen åbner fire nye restauranter i sin blomstrende kæde i år og forventer at beskæftige 400 mennesker inden årets udgang. Til påske slår kædens »Grill Royal« dørene op på Kgs. Nytorv i København.

Anders Aagaard Jensen i Madklubbens kommende restaurant på Kgs. Nytorv. Håndværkerne har travlt inden åbningen til påske. Foto: Mads Nissen Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Restauratør Anders Aagaard Jensen er med til at skrive erhvervshistorie om det skrumpende danske industrisamfund, når hans niende restaurant i Madklubben-kæden åbner til påske under det eksklusive navn »Grill Royal« på en af Københavns dyreste adresser.

Hans ekspansive restaurantkæde flytter ind den kriseramte industrivirksomhed B&Os tidligere københavnske flagskibsbutik på Kgs. Nytorv. Palæet husede engang et af fortidens industrigiganter, Store Nordiske Telegraf-Selskabs hovedkvarter.

Ind flytter nu Madklubben fra Danmarks nye jobmaskine, restaurationsbranchen.

Restauranten på Kgs. Nytorv bliver nummer ni i kæden. Endnu tre kommer til i løbet af året, og Anders Aagaard Jensen vurderer, at antallet af ansatte stiger fra nuværende 300 til 400 i løbet af 2014.Når alle 11 restauranter er på plads, kan kæden på en god fredag bespise over 3.000 gæster. Og Madklubben-restauranterne tjener penge – 6,5 mio. kr. på bundlinjen blev det til i 2012, som er det seneste regnskab.


Anders Aagaard Jensen nævner Jysks Lars Larsen og IKEAs Ingvar Kamprad i første forpustede åndedrag oven på cykelturen fra hjemmet på Frederiksberg: »Man er nødt til at være købmand. Passion skal drive værket, men passion er ikke nok. Man skal også være forretningsmand,« lyder hans filosofi.

»I stedet for at opfinde en lækker ting, et dyrt designermøbel, som man selv er dybt forelsket i, men som sjældent er særlig givtigt, så går jeg efter massemarkedet. Hvad vil folk have? Hvad vil de betale for det? Hvis vi kan producere en vare, som opfylder det, så tror jeg på, at kunderne kommer,« siger han.

Anders Aagaard Jensens fremtoning giver associationer til en skibskok med markante tatoveringer på armene. »Ja, jeg spurgte også mig selv, hvordan jeg havde fået dem, da jeg vågnede om morgenen,« joker han, da Berlingske spørger til kropsudsmykningen.

Han ligner en bidsk sømand, men han er uddannet på en hotel- og restaurationsskole i Schweiz, og trods sine kun 37 år har han både prøvet at gå ned med sin fyrskibsrestaurant i London som ganske ung og rage uklar med to venner og partnere om en anden kæde, Cofoco-restauranterne for så selv at åbne Madklubben i 2007.

Enkel opskrift

Konceptet, han hader det ord, men bruger det alligevel, er rimelige priser, god kvalitet og et begrænset menukort. Det leverer han ved at satse på få, gode leverandører, hvor han kan opnå attraktive priser samt faste forretningsplaner for hver enkelt restaurant, hvor køkken- og restaurantchef ellers har frihed til at udfylde rammerne.

»Man får jo ikke stordrift fra dag ét. Men i stedet for at følge dit hjerte og have ti forskellige vinleverandører – fordi den ene har en fantastisk bordeaux, og den anden en vidunderlig rosé – så siger jeg: Vi må have tre, og så skal vi være en god kunde hos de tre,« forklarer han.

Håndværkerne huserer endnu i den nye »Grill Royal«. Køkkenets store stålkomfurer er pakket ind i beskyttelsesplast, emballager og æsker med skruer og boremaskiner flyder, mens køkkenchef Olli Simony diskuterer leverancer af snittede løg og spinat over mobilen midt i virvaret.Anders Aagaard Jensen er ved at briste af entusiasme og gå-på-mod. Han er nået langt, siden han overtog en nedslidt og ildelugtende spansk salsaklub i St. Kongensgade – hans forældre fik et chok, da de så den – og til i dag, hvor B&O-butikkens nålefilt og forsænkede lofter er fjernet til fordel for trægulv, stuk, læderhynder, La Lampe Gras-lamper og Børge Mogensens relancerede Søborg-stole.

Fundamentet for det hele er hårdt ar-bejde: »I mange, mange år arbejde jeg fra syv morgen til 24 aften – hver dag. Jeg boede i et hul af en andelslejlighed i Valby, jeg holdt aldrig ferie, jeg havde ingen kone, drak aldrig bajere med vennerne, for det var jeg for træt til, så jeg brugte ingen penge, som derfor blev stående i virksomheden. Det gav mig stor frihed, at jeg ikke behøvede at spørge banken,« fortæller han.