Må vi så slippe for de bryster

Tre ud af seks stjerner. Mange journalister glemmer deres kritiske sans, fordi de er forelsket i vinklen, skriver Malene Bjerre og Mikkel Hvid.

Læs mere
Fold sammen

Jeg gjorde det, jeg ellers aldrig gør som anmelder: Jeg læste en anmeldelse af den bog, jeg selv skulle til at anmelde. Jeg vidste, jeg ikke burde gøre det, men jeg kunne ikke dy mig, især fordi det var en dårlig anmeldelse, faktisk en virkelig dårlig anmeldelse, en rigtig sviner, kunne man sige, og ligesom med forsidehistorier på aviser og vejrudsigter på TV, sælger dårlige anmeldelser bedre end gode, fordi vi mennesker er indrettet sådan, at vi tænder mere på konflikt og kontrovers end fred og fordragelighed, selv om vi ikke altid kan lide at indrømme det.

Men jeg skulle stadig ikke have læst den, altså anmeldelsen, selv om jeg var frygteligt nysgerrig, for i og med at jeg læste den, gjorde jeg mig skyldig i en såkaldt fikseringsfejl, det vil sige en forudindtaget mening, som jeg nu må prøve at vriste mig fri af, mens jeg sidder og skriver disse linjer.

Alle begår fejl

Fikseringsfejl er almindelige blandt journalister, hævder lektor Malene Bjerre og kommunikations­chef Mikkel Hvid, fordi journalister ligesom alle os andre møder verden med forskellige antagelser, som farver deres opfattelse af sandt og falsk.

Journalister har dog langt fra patent på fikserings­fejl. Lægerne begår dem, når de stiller den forkerte diagnose, politiet begår dem, når de jagter den forkerte gerningsmand, lærerne begår dem, når de belønner de artige elever med høje karakterer, socialrådgiverne begår dem, når de kategoriserer en klient, allerede inden han er trådt ind gennem døren.

Ja, faktisk begår vi alle fikseringsfejl på vores vej gennem livet, fordi vi hele tiden tager beslutninger baseret på det, vi mener, vi ved, for sådan plejer det jo at være, og så er der ingen grund til at tjekke, om verden stadig ser sådan ud.

Der er således intet nyt i hverken fikseringsfejl eller i det faktum, at de bliver begået af journalister. I virkeligheden er de jo blot resultatet af den gode gamle Pygmalion-effekt, opkaldt efter den cypriotiske konge, der skabte sin ideal­kvinde blot med tankens kraft.

Forventning og opfattelse er tæt forbundne i menneskesindet. Det er nu en gang sådan, det er.

Genoptrykte bryster

Bogens klare styrker ligger i de afsnit, hvor »rigtige« journalister fortæller om de fejl, de har begået, hvoraf de mest prominente er Niels Krause-Kjær, der i hine tider fejlciterede Svend Auken, og Divya Das, der desperat prøvede at få Se og Hør-redaktør Kim Henningsen til at beklage genoptrykket af Kate Middletons bryster, men i stedet endte med en masse ledende spørgsmål stillet i en skinger tone og reelt et uinteressant interview ødelagt af en sensationslysten studievært, der var forelsket i sin vinkel, og en medietrænet chefredaktør, der nægtede at lege med.

Bogens svaghed er til gengæld, at den ikke rigtig kommer med et bud på, hvad man så gør ved fikseringsproblemerne bortset fra fire gode råd, som er trykt i sidste kapitel, og som kort fortalt går ud på at bruge sin sunde fornuft.

Dermed kunne man mene, at bogen har kilet sig ned mellem to stole, idet den ikke er praktisk nok til at være en brugbar værktøjsbog, men heller ikke dybsindig nok til at være en debatskabende bog, hvilket havde krævet en langt større udfoldelse af de etiske udfordringer i den kritiske journalistik og de samfundstendenser, der sætter den under pres.

Umættelig mediemaskine

Når det så er sagt, har Bjerre og Hvid en god pointe i, at vi ikke bør gå på kompromis med de journalistiske idealer, og at nogle historier måske godt kunne trænge til en ekstra tur i maskinen, inden de bliver sendt til tryk.

Men sådan vil det nok altid være, for er der mennesker, er der konflikter, og er der konflikter, er der en vinkel, og er der en vinkel, er der en historie, der blot venter på at blive fortalt.

Heldigvis er det meste hurtigt glemt i den umættelige mediemaskine, der hastigt ruller videre, hvad enten den er fikseret eller ej. I morgen venter nye felttog og nye forelskelser.

Hverken krig eller kærlighed varer ved.