Lystfiskeselskab solgt for trecifret millionbeløb

Svendsen Sport er blevet solgt til Maj Invest for et stort treciftret millionbeløb. Virksomheden, som var konkurstruet få år tilbage, har vendt udviklingen og hitter nu i Europa.

For få år siden var Lars Erik Svendsens virksomhed konkurstruet efter et mislykket eventyr i USA. I 2010 kom Svendsen Sport igen i plus efter ændringer i organisationen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

Lars Erik Svendsen sælger sit hjertebarn virksomhede Svendsen Sport til kapitalfonden Maj Invest Equity for et stort trecifret millionbeløb, skriver Børsen.

Virksomheden var konkurstruet for få år siden, men i dag er udviklingen vendt til succes.

»Jeg startede det her selskab, da jeg var 18 år gammel, så det er hjerteblod, jeg sælger ud af. Det var ikke min plan at sælge nu, men Maj Invest kom med et godt tilbud, og så er det utrolig vigtigt for mig, at mit selskab ikke bliver slået sammen med en konkurrent. Vi får lov at fortsætte som før,« siger 56-årige Lars Erik Svendsen.

Selv om kapitalfonden kommer til at sidde på magten med 85 pct. af ejerkabet, fortsætter Lars Erik Svendsen som adm. direktør med 15 pct. af ejerskabet.

Børsen erfarer, at handlen værdisætter selskabet til ca. 500 mio. kroner.

Svendsen Sport, som producerer udstyr til lystfiskere, har de seneste år braget af sted med høj vækst og med stort salg i Frankrig, Storbritanien og Tyskland, har virksomheden fået en stærk position på det europæiske marked.

Maj Invest kan se frem til en plads i bestyrelsen, hvor tidligere topchef i Pandora, Mikkel Vendelin Oleson, er formand.