Lykke Friis vil pumpe 10 mia i intelligent elnet

Klima- og energiminister Lykke Friis (V) vil give elselskaberne mulighed for at investere op mod 10 mia. kr. i at gøre det danske elnet intelligent.

Foto: Casper Christoffersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kræver, at elselskaberne kan opkræve højere tariffer hos forbrugerne, men en ny rapport viser, at der samlet set er milliardstore gevinster at hente på et intelligent elnet, da alternativet er at fortsætte med at hælde milliarder i et gammeldags elnet, som ikke giver nogen samfundsøkonomiske gevinster. Det skriver Dagbladet Børsen. 

Læs også: Planer om nyt super-elnet i Nordsøen

»Vi er nødt til at skifte spor i forhold til den måde, vi tænker elinfrastruktur på. Tidligere når man har haft udsigt til stigende forbrug, så har man bygget flere kulkraftværker og lagt tykkere kabler i jorden. Men det er en uintelligent måde at gøre det på, nu går vi ind i en tid med nye måde at regulere det på. Sagt med et andet billede, så skal vi i stedet for at bygge flere spor på motorvejene have mere trafikstyring på vejene,« siger klima- og energiministeren.

Det intelligente elnet, det såkaldte smart grid, skal sikre bedre samspil mellem ustabile energiformer som vindkraft og solenergi og et øget elforbrug ude hos forbrugerne, som ventes at stige, i takt med at varmepumper og elbiler bliver mere udbredte, skriver Børsen.