Lundbecks omsætning skal på fedekur

Samarbejde med andre virksomheder og internationale forskningsmiljøer er nogle af Mats Petterssons ideer til at bringe Lundbeck ud af patentknibe. Ensidigt fokus på hjernesygdomme vil begrænse mulighederne, mener manden, der satte sig for bordenden i bestyrelsen i dette forår.

Fold sammen
Læs mere

Lundbeck mister i løbet af det næste par år op mod halvdelen af sin nuværende omsætning, når patentet udløber for selskabets depressionsmiddel. Men selskabets nye bestyrelsesformand, Mats Pettersson, har ikke mistet modet af den grund. »New business« var det således, at Lundbeck i den forgangne uge præsenterede sit halvårsregnskab. Selskabet overraskede positivt med sit bedste resultat nogensinde. 

Resultatet før skat landede på 2,4 milliarder kr. mod 2,1 milliarder kr. året før, mens omsætningen voksede fra 7,6 til 8,2 milliarder kr.»Lundbeck skal bevare en ganske betydelig egen forskning. men jeg tror også, at Lundbeck i endnu højere grad kommer til at samarbejde med andre farmaselskaber og biotekselskaber. Selskabet har i de senere år åbnet sig langt mere op mod omverdenen end tidligere, og den udvikling skal fortsætte,« siger Mats Pettersson, der mener, at Lundbecks unikke styrke er viden om markedet og patienterne, men ikke nødvendigvis, hvordan man udvikler et nyt lægemiddel fra grunden.Ifølge Mats Pettersson står Danmark og dermed også Lundbecks danske forskningsafdeling godt rustet til at klare sig i den globale konkurrence om opfindelse af nye lægemidler.

Det skyldes ikke mindst, at Danmark i modsætning til Sverige har en hjemlig medicinalindustri, der er bygget op omkring tre fondsejede virksomheder, nemlig Lundbeck, Novo Nordisk og Leo Pharma, og at to af fondene, Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden, aktivt investerer i at opbygge stærke forskningsmiljøer inden for udvalgte områder i Danmark.

Lundbecks omsætning skal vokse de næste fem år, og pipelinen skal udvides med nye behandlingsområder. Lundbeck skal ikke længere være et selskab, der kun fokuserer på hjernesygdomme.

»Lundbeck er et tre milliarder dollar-selskab, men jeg ser gerne, at Lundbeck får en noget større topline og en større spredning, så selskabet ikke kun fokuserer på CNS (sygdomme i centralnervesystemet, red.), men også andre områder,« siger den 65-årige, succesfulde svenske iværksætter.

Der er altid en risiko

Efter en årrække som menigt bestyrelsesmedlem i Lundbeck overtog han i foråret bestyrelsesformandsposten fra Per Wold Olsen. Wold Olsen har fået æren for at have indledt en markant modernisering og internationalisering af Lundbeck, bl.a. med ansættelsen af Ulf Wiinberg som administrerende direktør i 2008.

Den linje vil fortsætte, men det er ikke det samme som, at der ingen ændringer skal ske.

»Man kan ikke sige, at det bliver business as usual, for det findes ikke rigtig i et medicinalselskab. Et forskningsbaseret selskab er altid forbundet med risiko. »Business as usual« i sådan er virksomhed er nærmere new business every day,« siger Mats Pettersson, der kun har rosende ord til overs for Ulf Wiinberg, som Pettersson i øvrigt selv var med til at bringe på banen som kandidat til posten i 2008.

Fyringsmelding gav rystelser

Men samtidig rystede ledelsen organisationen både herhjemme og i USA med meldingen om, at der skal skæres et sted mellem 125 og 175 stillinger inden for forskning og udvikling, heraf 60-70 i Danmark og resten i USA. Samtidig nedlægger selskabet flere udviklingsprojekter i de tidlige faser.

Til gengæld vil Lundbeck ansætte 200-300 nye sælgere.

At Lundbeck skærer i forskningsafdelingen for at styrke salget, kan umiddelbart virke som en selvmodsigelse, men det er nødvendig omrokering af ressourcer i en situation, hvor selskabets storsælgende antidepressiv Cipralex/Lexapro løber af patent, og selskabet samtidig står over for lancering af fem nye produkter og ekspansion på nye vækstmarkeder inden for de næste to år.

Nedskæringerne er derfor ikke et signal om, at Lundbeck generelt skal skrue ned for forskningsaktiviteterne, hvis man skal tro selskabets bestyrelsesformand, men derimod et signal om, at Lundbecks forskere i lighed med forskere i en lang række andre medicinalselskaber, heriblandt også kollegerne hos Leo Pharma i Ballerup, ikke længere nødvendigvis skal opfinde alt selv.Forskningsnetværk og outsourcing trænger sig på.

Svenske erfaringer

Pettersson understreger, at det er naturligt, at Lundbeck fortsat holder fast i sin position som én af de ledende virksomheder inden for hjernesygdomme. Det er bare ikke nok.

»Det er fra Lundbecks image som en stærk CNS-lægemiddelvirksomhed, at mange af de nye muligheder kommer til os. Men jeg tror, at man begrænser udviklingsmulighederne, hvis man fokuserer ensidigt på CNS. CNS er et meget kompliceret område, så man risikerer at misse muligheder uden for. Jeg tror, at det ville være godt for Lundbeck som selskab og for udviklingen at have lidt flere æg i kurven end blot CNS-lægemidler,« lyder det fra Mats Pettersson, der ikke lægger skjul på, at han trækker på sine erfaringer med at opbygge to succesfulde virksomheder inden for svensk farma og biotek, nemlig det nu fusionerede Pharmacia og biotekselskabet Biovitrum.

I begge selskaber var det en kilde til succes, at man ikke lod en mulig lægemiddelkandidat glide sig af hænde, selvom den faldt uden for det område, selskabet umiddelbart havde fokus på. En anden kilde til succes var opkøb og fusioner.

Fyringerne i Lundbecks forsknings- og udviklingsafdeling og snakken om samarbejde med andre farmaselskaber og forskningsinsitutioner, når det handler om at opfinde og udvikle nye lægemidler, rejser imidlertid spørgsmål, om forskningen og udvikling hos Lundbeck nu også er på vej ud af Danmark, og om Danmark kan klare sig i den internationale konkurrence.

Fondseje er en fordel

»I Danmark tror jeg ikke, at I behøver være så bekymrede for, at I taber terræn til udlandet. Det er måske mere grund til bekymring i Sverige, hvor der ikke findes en industri, der har en stærk ejerbase med et langsigtet perspektiv,« siger Mats Pettersson, der om nogen har oplevet konsekvenserne af at sidde i et selskab med svage ejere: Da den svenske stat og Volvo, som tilsammen ejede 50 procent af Pharmacia, inden for et halvår i 1995, valgte at sælge sine aktier i selskabet, endte det med, at Pharmacia blev opkøbt af amerikanske Pfizer i 2002 for 60 milliarder dollar.

»Fondsejerskabet er en konkurrencefordel for Danmark. Det, at have ejere, der ikke pludselig efter en strategidiskussion beslutter at gå ud, men som i stedet er kompetente, aktive og langsigtede ejere, er en meget stor fordel,« siger Mats Pettersson.

Se TV: En uge i regnskabernes tegn