Lundbeck vil løfte humøret i Kina

Medicinalfirmaet Lundbeck vil øge sine salgs- og markedsføringsaktiviteter for antidepressionsmidlet Lexapro i Kina væsentligt.

Foto: LUNDBECK
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skriver selskabet i en meddelelse.

Lundbeck har allerede fodfæste på det kinesiske marked, men nu har medicinalfirmaet lavet en revideret aftale med Lundbecks samarbejdspartner i Kina, Xian-Janssen Pharmaceuticals.

Aftalen indebærer en fælles markedsføring af Lexapro, og Lundbeck har planer om at fordoble sin nuværende salgsorganisation i Kina.

- Med den nye aftale med vores samarbejdspartner får vi mulighed for kraftigt at udvide vores aktiviteter i Kina og yderligere styrke vores kommercielle platform i denne lovende region, siger Senior Vice President Ole Chrintz fra International Markeder hos Lundbeck.

Lundbeck fortalte allerede RB-Børsen på et møde i selskabets hovedkontor i Tokyo sidst i november, at selskabet vil udvide i Kina. Lundbeck har haft produkter på det kinesiske marked siden 1996, og Lexapro markedsføres i dag alene af Xian-Janssen Pharmaceuticals.

Kina er "kun" verdens femte største marked, men landet er særligt interessant, da den kinesiske regering er i færd med at udvide adgangen til sundhedsydelser i landet, skriver Lundbeck.

Markedet for CNS-midler, heriblandt Lexapro, vokser hurtigere end det kinesiske lægemiddelmarked generelt. Lundbeck ser store perspektiver i en øget satsning i Kina, da vækstraten i landet inden for salg af medicinalprodukter i 2009 var på over 27 pct., mens CNS-markedet fra 2007 til 2009 blev mere end fordoblet.

Det kinesiske marked for antidepressive midler havde i 2009 en værdi på ca. 1 mia. kr., skriver Lundbeck. Planerne om øget salg af antidepressiv medicin i Kina får ikke Lundbeck til at pille ved sine forventninger til resten af regnskabsåret.

RB-Børsen