Lundbeck rokerer rundt i topledelsen

Direktøren for Lundbeck i USA, Staffan Schuberg, får fra årsskiftet det kommercielle ansvar på globalt plan og afløser koncerndirektør Ole Chrintz, der har valgt at lade sig pensionere.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

Lundbeck skifter ud i ledelsen, skriver Børsen. Direktøren for Lundbeck i USA, Staffan Schuberg, får fra årsskiftet det kommercielle ansvar på globalt plan og afløser koncerndirektør Ole Chrintz, der har valgt at lade sig pensionere.

Ny chef for Lundbeck i USA bliver Peter Anastasiou, der har været i Lundbeck siden 2009, da selskabet overtog den amerikanske medicinalvirksomhed Ovation.

Lundbeck ønsker ikke at kommentere ledelsesrokaden over for Børsen, herunder om det er udslag af Ole Chrintz' ønske om pension eller en del af topchef Kåre Schultz' nye strategi, som vil blive kommunikeret i forbindelse med årsregnskabet.

Ole Chrintz havde som koncerndirektør ansvaret for International Markets og Europa.