Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Actavis, der er midt i et større slagsmål med Lundbeck om uberettiget kortslutning af konkurrencen, opfordrer nu ganske usædvanligt direkte Danske Regioner til at torpedere Lundbeck med et erstatningskrav i den trecifrede millionklasse.
Ifølge Actavis har regionerne, som yder store tilskud til patienters medicin, i årevis betalt for meget for antidepressiv medicin, fordi Lundbeck gennem et fogedforbud har holdt konkurrenter ude af markedet. Højesteret konkluderede i 2013, at fogedforbuddet var uberettiget, hvilket har fået Actavis til at kræve 114 mio. kr. i erstatning af Lundbeck. Og regionerne bør som de største tabere nu også lægge sag an, lyder opfordringen.
Danske Regioner oplyser til Finans, at regionerne nu har bedt om et møde med Actavis. Før det er afholdt, vil Danske Regioners formand, Bent Hansen, ikke udtale sig om sagen.
»Det er jo ikke første gang, at Actavis gør det (opfordrer regionerne til at gå ind i sagen, red.),« skriver Lundbecks kommunikationschef, Mads Kronborg, i en mail til Finans.