Lundbeck presses af kopier

Medicinalkoncernen er hårdt presset af kopiproducenter, hvilket tydeligt ses i selskabets regnskab for årets tredje kvartal. Trods det fastholder Lundbeck forventningerne til 2012.

Den danske medicinalkoncern Lundbeck er fortsat hårdt presset af patentudløbet i marts på det antidepressive middel Lexapro i USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Esben Salling
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lundbeck er fortsat under stærkt pres fra kopiproducenter. Efter patentudløbet i marts i år af depressionsmidlet Lexapro i USA, har medicinalkoncernen kunnet mærke en markant nedgang i salget, der varetages af partneren Forest Laboratories, og som det danske selskab får royaltyindtægter på.

Den danske medicinalkoncern lander et tredje kvartals regnskab, hvor overskuddet er en anelse højere end analytikere havde ventet. Omsætningen for tredje kvartal er samlet set på 3.617 mio. kroner og 3.563 mio. kroner eksklusiv omsætningen af Lexapro i USA.

Eksklusiv Lexapro i USA oplever Lundbeck en stigning på to procent i forhold til samme periode sidste år, mens omsætningen inklusive Lexapro (3.617 mio. kroner, red.) er faldet med ni procent i forhold til sidste års tredje kvartal.

Lundbeck skriver også selv i regnskabsmeddelelsen, at overskuddet især er påvirket af nedgangen i indtægterne af Lexapro i USA samt stigende omkostninger til lanceringer af deres nyere produkter, men samtidig glæder adm. direktør Ulf Wiinberg sig over de fremtidige produkters omsætning.

“Det glæder mig meget, at vi nu er kommet et skridt nærmere lanceringen af vores nye antidepressive lægemiddel vortioxetin efter indsendelse af en registreringsansøgning i Europa, Canada og det yderst vigtige amerikanske marked. Jeg er også yderst tilfreds med de strategiske fremskridt med vores nye produktlanceringer og vores geografiske ekspansion,” siger adm. direktør Ulf Wiinberg i en pressemeddelelse.

Medicinalkoncernen leverer desuden et resultat før skat på 629 mio. kroner, hvilket er højere end forventet. Overskudsgraden ligger på 18,2 procent sammenlignet med 16,6 for sidste års tredje kvartal, men hvis der ses på overskudsgraden for alle tre kvartaler i 2011 og 2012, så ligger den nu markant lavere. For 2012 er overskudsgraden på 13,0 for 1-3. kvartal, mens den i samme periode sidste år lå på 25,2 procent.


Antidepressivet Cipralex (det samme som Lexapro, men i Europa, red.) har ligeledes oplevet en negativ vækst. Lundbecks bedste sælgende lægemiddel er også i Europa presset af kopikonkurrence, hvilket har ført til en nedgang i omsætningen på minus fire procent sammenlignet med tredje kvartal sidste år.

Lundbecks salg af nye produkter, herunder Lexapro i Japan, er til gengæld et lyspunkt, da de er steget med 100 procent og udgør hele 17 procent af omsætningen i selskabets tredje kvartals regnskab. De helt store stjerner er lægemidlerne Xenazine og Sabril, hvor omsætningen i forhold til samme periode sidste år er vokset med henholdsvis 64 procent og 59 procent. Xenazines stigende omsætning kan ifølge selskabet selv refereres til det stigende antal patienter, der bruger midlet, der bruges til behandling af Huntingtons sygdom. 

Selvom Lundbeck på flere fronter er hårdt presset af kopier, så fastholder selskabet deres forventninger til 2012.