Lundbeck: Konkurrents sats på Alzheimer understreger potentiale

Partnerskabet mellem Eli Lilly og Astrazeneca om udvikling af en mulig behandling af Alzheimers sygdom, er ifølge Alm. Brand Markets en påmindelse af det potentiale, der ligger i den produktkategori.

Lundbeck og selskabets japanske partner Otsuka annoncerede i oktober 2013 igangsætningen af fase 3-studiet med Lu AE58054. Studiet ventes at komme til at inkludere omkring 3000 patienter, og de første resultater ventes i 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Aftalen ændrer ifølge finanshuset ikke ved, at Lundbeck er længere fremme i udviklingsforløbet med sin Alzheimer-kandidat, Lu AE58054.

- Med Lundbeck i gang med fase 3-forsøg ændrer Astrazenecas aftale med Eli Lilly ikke noget ved, at Lundbeck med sin kandidat fortsat er længst fremme i kapløbet. Milepælsbetalingerne afspejler, om end de er mindre end ved Lundbecks aftale, fortsat det store potentiale, der ligger i at få en kandidat på markedet, skriver Alm. Brand Markets i en kommentar.

Der er dog endnu længe til, at Lundbeck får data på sin Alzheimer-kandidat, så det vurderes derfor for tidligt for denne at kunne vende en negativ stemning i aktien.

- Handlen mellem Astrazeneca og Eli Lilly kan dog minde markedet om potentialet, skriver Alm. Brand Markets og peger på, at det er en af hovedgrundene til, finanshuset er positive på Lundbeck-casen - på trods af, at der vurderes at være en stor risiko i netop Alzheimer-produktkategorien.

Lundbeck og selskabets japanske partner Otsuka annoncerede i oktober 2013 igangsætningen af fase 3-studiet med Lu AE58054. Studiet ventes at komme til at inkludere omkring 3000 patienter, og de første resultater ventes i 2017.

Eli Lilly og Astrazeneca sigter med deres samarbejde om lægemiddelkandidaten AZD3293 at få iværksat kliniske forsøg i fase 2/3 med patienter, der har begyndende Alzheimers.

I juni kom det frem, at Lundbeck overvejede et partnerskab med Astrazeneca om den pågældende lægemiddelkandidat. Bloomberg News rapporterede da, at Lundbeck var i færd med at evaluere udviklingsprogrammet op mod egne tilsvarende projekter.

Astrazenecas administrerende direktør, Pascal Soriot, fortalte under en præsentation i maj, at selskabet førte drøftelser med en række potentielle partnere til AZD3293.

Alm. Brand Markets har en købsanbefaling af Lundbeck med et kursmål på 165 kr. Onsdag stiger Lundbeck med 1,2 pct. til 123,50 kr.