Lundbeck får nej til at sælge skizofrenimedicin til teenagere

Lundbeck og selskabets japanske partner, Otsuka, får ikke lov til at udvide indlægssedlen for skizofrenimidlet Abilify til også at omfatte unge 13-14-årige.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

Det er et udvalg under Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, der har afvist en udvidelse i EU, da data ikke understøtter en udvidelse godt nok til at udvide bruges af medicinen. Det fremgår af en meddelelse fra EMA.

Dog påpeger EMA, at data kan være vigtigt at vide for sundhedspersonale og anbefaler derfor, at det tages med i produktbeskrivelsen af Abilify.

Lundbeck-aktien stiger fredag eftermiddag med 1,6 pct. til 263,70 kr.

/ritzau/FINANS