Lundbeck får godkendt skizofrenimedicin i Europa

Lundbeck og partneren Otsuka har fået markedsføringstilladelse til skizofrenimidlet Abilify Maintena i Europa.

Foto: Morten Germund

Lundbeck og partneren Otsuka har fået markedsføringstilladelse til skizofrenimidlet Abilify Maintena i Europa.

Midlet, der også blev godkendt i USA tidligere i år, er en langtidsvirkende version af Otsukas storsælgende skizofrenimiddel Abilify. Det skal tages en gang månedligt via injektion og er beregnet vedligeholdelsesbehandling af skizofrenipatienter.

I studier har Abilify Maintena vist sig at kunne forebygge, at skizofrenipatienter oplever tilbagefald. Abilify Maintena er det eneste skizofrenimiddel inden for den klasse af lægemidler, der har fået markedsføringstilladelse i Europa som vedligeholdelsesbehandling af skizofreni.

- Vi er overbeviste om, at Abilify Maintena vil få en varm velkomst blandt patienter med skizofreni og deres behandlere. Vort fokus, som selskab, er at udvikle behandlinger der forebygger tilbagefald, da vi ved, at hjernefunktionen uigenkaldeligt svækkes ved hvert tilbagefald, siger Ole Vahlgren, der er administrerende direktør for Lundbecks partner Otsuka i Europa.