Lundbeck er langt med nyt lægemiddelhåb

Lundbeck og selskabets japanske partner Otsuka har præsenteret fase 3-data for lægemiddelkandidaten Brexpiprazol som supplerende behandling af patienter med svær depression.

Foto: Esben Salling
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dataene, der er del af det datasæt, der ligger til grund for en registreringsansøgning, som blev indsendt til de amerikanske lægemiddelstyrelse tidligere i år, blev præsenteret på årsmødet i American College of Neuropsychopharmacology i Phoenix, Arizona.

Resultaterne viste effekt og tolerabilitet af Brexpiprazole som supplerende behandling af patienter med svær depression, der ikke responderer tilstrækkeligt på en enkelt antidepressiv behandling.

- Der er over 14 millioner voksne, som har denne sygdom i USA, hvoraf en betydelig del fortsat lider under utilstrækkeligt respons på antidepressiv behandling. Der er behov for nye terapeutiske muligheder for at hjælpe de patienter, der kæmper for at finde effektive, tolerable behandlinger. Disse studieresultater antyder, at vi er på rette spor, siger William Carson, der er administrerende direktør for Otsuka Pharmaceutical Development & Commercialization i selskabernes fælles pressemeddelelse.

Lundbeck og Otsuka vil på årsmødet også præsentere fase 3-data fra to studier med Brexpiprazol som enkeltbehandling af skizofrenipatienter.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse ventes at have færdigbehandlet registreringsansøgningen for Brexpiprazol til behandling af skizofreni og som supplerende behandling af svær depression i juli 2015.