Lundbecks topchef Ulf Wiinberg tager kursfald investorer, der er skuffede over, at Lundbeck bugetterer med et stor rundt nul eller røde tal på bundlinjen i 2015, med ro.
2015 bliver ligesom 2014 et investeringsår for Lundbeck, også selvom det koster på bundlinjen, og på aktiekursen.
Investeringerne skal nemlig lægge grunden for, at Lundbeck, der lige nu er presset hårdt af patentudløb på flere vigtige produkter, igen skal blive et væksteventyr.
"Investeringer i lanceringer og forskning påvirker som forventet vores indtjening, som vi venter bliver væsentligt lavere i 2015 end i 2014, mens omsætningen ventes at være på niveau med eller en smule lavere end i 2014. Det lavere resultat er en naturlig konsekvens af vores strategiske valg om at gå efter langsigtet vækst," siger Ulf Wiinberg, der fortæller, at Lundbeck i 2014 har igangsat intet mindre end 25 lanceringer, og at selskabet forventer at påbegynder mere end 50 yderligere lanceringer i de kommende 12 måneder.
Det skyldes især, at Lundbeck er i gang med en global lancering af depressionsmidlet Brintellix og skizofreni-midlet Abilify Maintena. Dertil kommer lanceringen af alkoholmidlet Selincro på store europæiske markeder, og lanceringen af et nyt produkt i USA.
"Vi fortsætter lanceringen af vores fremtidige vækstgrundlag for fuld tryk," siger Ulf Wiinberg.
Han understreger, at Lundbeck har leveret som lovet i årets tredje kvartal, hvor Lundbeck nåede en driftsindtjening på 937 millioner kr., og at selskabet fastholder forventningerne til 2014.
"Men det vigtigste for os lige nu er udviklingen i salget af nye produkter, og hvordan vi udvikler os på vækstmarkederne i USA og på de internationale markeder," siger Ulf Wiinberg.
"Vi oplever positiv fremdrift på nye produkter, der de første ni måneder voksede med 40 pct. til tre milliarder kr. Vi kan også se, at vores geografiske strategi om at udvikle os fra regional til global virksomheder virker, dels fordi vi oplever stor fremgang i USA, dels på grund af vækst på de internationale markeder, hvor især salget af Lexapro (depressionmiddel, red.) i Kina er i positiv fremdrift," siger Ulf Wiinberg.
Ud over Kina fremhæver Ulf Wiinberg især det amerikanske marked.
"USA er et fantastisk marked. På ganske få år er vi kommet op på en omsætning, der nærmer sig tre milliarder kr. og som udgør 25 pct. af vores omsætning. Det amerikanske marked vil vokse endnu mere over tid og blive vores vigtigste marked. Der ligger et stort potentiale i lanceringen af Brintellix og et nyt middel, Brexpiprazole, til behandling af skizofreni og depression, som er under godkendelse i USA," siger Ulf Wiinberg.
Det nye middel, Brexpiprazole, er opfundet af Lundbecks nære partner, japanske Otsuka, men færdigudvikles i samarbejde med Lundbeck. De to selskaber indsendte registreringsansøgning til FDA i september i år, og venter, en afgørelse senest i september 2015.
