Lufthansa vil ansætte 4000 nye i 2016

Lufthansa-gruppen vil ansætte 4000 nye medarbejdere i løbet af 2016, heraf 240 piloter og 2800 nye kabineansatte.

Lufthansa-gruppen vil ansætte 4000 nye medarbejdere i løbet af 2016, heraf 240 piloter og 2800 nye kabineansatte. Fold sammen
Læs mere
Foto: RALPH ORLOWSKI

Det nye personale vil blive ansat hos gruppens flyselskaber Lufthansa, Swiss, Austrian og Eurowings, skriver branchesitet Check-in.dk.

Lufthansa vil ansætte i alt 1400 i Frankfurt og München, mens 800 nye Swiss-ansatte skal have base i Zürich og 200 skal arbejde for Austrian i Wien.

Gruppens lavprisselskab, Eurowings, vil desuden ansætte 360 nye kabineansatte i Wien, Düsseldorf og Hamborg, mens Lufthansa Cityline vil ansætte 30 nye kabinemedarbejdere i München.

De 240 nye piloter, hvoraf 140 skal arbejde for Eurowings og 100 skal arbejde for Austrian, får alle base i Wien,.

Udover kabinepersonale og piloter vil Lufthansa få brug for personale på jorden, især i München, skriver Check-in.dk.