Lufthansa havde passagervækst på 2,4 pct. i oktober

De største stigninger var at finde på Lufthansas ruter ind og ud af Europa.

Læs mere
Fold sammen

Det tyske luftfartsselskab Lufthansa Group transporterede 9,67 mio. passagerer i oktober måned. Det er 2,4 pct. mere end i oktober 2012.

Det skriver flyselskabet i en pressemeddelelse.

Kabinefaktoren steg 1,6 pct.point til 80,5 pct., mens den samlede kapacitet steg 1,8 pct.

De største stigninger var at finde på Lufthansas ruter ind og ud af Europa, hvor der var tocifrede stigninger, skriver Lufthansa.

Selskabet har indtil videre i 2013 transporteret 89,5 mio. passagerer.