Lufthansa havde markant vækst i februar

Lufthansa havde fremgang på passagersiden i februar, hvor det tyske luftfartsselskab samtidig havde markant flere fly i luften.

Foto: JAN BRANDES HANDOUT. Lufthansa havde markant vækst i februar
Læs mere
Fold sammen

Lufthansa transporterede samlet 8,8 mio. passagerer i februar, hvilket er en vækst på 13,1 pct. sammenlignet med året før. I februar havde Lufthansa knap 84.000 flyvninger, og her er der tale om en stigning på 9,2 pct.

I gennemsnit havde Lufthansa en belægningsgrad - andelen af hvor fyldt flyet er - på 76,2 pct., hvilket er 1,2 pct.point højere end året før.

Det tyske selskab fortæller, at billetpriserne var stabile i februar sammenlignet med sidste år.

En lignende melding kom SAS med tidligere på ugen, men det skandinaviske selskab havde til gengæld et fald på passagersiden på 2,4 pct. i februar.