Lufthansa aflyser 84 ud af 1300 afgange tirsdag

Strejke blandt piloterne hos det tyske luftfartsselskab Lufthansa betyder, at selskabet aflyser 84 ud af 1500 afgange tirsdag.

Piloterne på Lufthansas langdistanceruter er utilfredse med både løn- og pensionsvilkår. Og derfor nedlægger de arbejdet. Fold sammen
Læs mere
Foto: PATRIK STOLLARZ

Men selv om det er langdistanceruterne, der rammes af arbejdsnedlæggelsen, der starter tirsdag klokken 8 og løber frem til midnat, så kan mere end halvdelen af disse ture gennemføres.

Det skriver Lufthansa i en e-mail, oplyser Bloomberg News.

Piloterne på Lufthansas langdistanceruter er utilfredse med både løn- og pensionsvilkår. Og derfor nedlægger de arbejdet.

Allerede i sidste uge advarede piloternes fagforening om risikoen for strejken, da piloterne var utilfredse med de løn- og pensionsvilkår, der er kommet på bordet under de aktuelle og meget langtrukne forhandlinger om en ny overenskomst.

- Lufthansa beklager eventuelle gener forårsaget af strejken og vil gøre sit bedste for at holde eventuelle forstyrrelser på et minimum. Lufthansa arbejder i øjeblikket på en særlig flyplan, skriver flyselskabet på sin hjemmeside.