Lufthansa aflyser 520 flyvninger lørdag

Det tyske luftfartselskab Lufthansa aflyser en stribe planlagte flyvninger lørdag. Det skriver flere tyske medier.

Foto: CHRISTOF STACHE

Aflysningerne skyldes, at selskabets kabinepersonale i denne uge har indledt en strejke for at forsøge at undgå besparelser.

Lufthansa oplyser ifølge den tyske tv-station ZDF, at op mod 58.000 passagerer bliver påvirket af strejken i disse dage.

Fredag var selskabet nødt til at aflyse 290 afgange.