Lovforslag om modernisering af planloven

Regeringen har i begyndelsen af 2017 fremsat et lovforslag om ændring af planloven, som blandt andet giver kommunerne større fleksibilitet i forhold til at planlægge i særligt beskyttede områder.

Søren Damgaard, advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steen Brogaard

Den 25. januar 2017 fremsatte regeringen et lovforslag om ændring af planloven. Planloven opstiller de generelle regler, som offentlige myndigheder, herunder kommunerne, skal følge i planlægningen af, hvordan de danske byer og landskaber skal udvikle sig.

Formålet med lovforslaget er en modernisering, hvor der gives bedre muligheder for kommuner for at skabe vækst og udvikling for borgere og virksomheder.

Kommunerne har traditionelt været begrænset i forhold til at planlægge i områder, der ligger tæt på de danske kyster. Det nye planlovsforslag åbner op for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge byudvikling og til at give tilladelse til anlæg og virksomheder. Samtidig gives der nye muligheder for udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder og større fleksibilitet for udvikling inden for strandbeskyttelseslinjen.

Ansøgninger i landzoner

Hvis man vil foretage en udstykning, opføre ny bebyggelse eller ændre anvendelsen af en bygning eller ubebyggede arealer i en landzone, skal man som udgangspunkt søge om landzonetilladelse hos kommunalbestyrelsen. Kravet om landzonetilladelse fjernes inden for en række områder, og kommuner kan give landzonetilladelse til etablering af flere end ti ferieboliger i overflødiggjorte bygninger. Formålet er bl.a. at åbne op for udviklingen i landsbyerne, at understøtte indsatsen for at gøre landdistrikterne mere levedygtige og at styrke vækst og udvikling i yderområderne.

Byerne får mulighed for at planlægge udvalgsvarebutikker (butikker som forhandler for eksempel tøj, sko, jagt- eller sportsudstyr, hårde hvidevarer m.v.) uden størrelsesbegrænsninger, og planlovens begrænsninger på størrelsen af dagligvarebutikker gøres mere fleksible. Tanken er at skabe mulighed for større butikker i bymidterne, bydelscentre og aflastningsområder, hvorved konkurrencen kan forøges.

Lovforslaget åbner op for, at kommunalbestyrelsen skal have hjemmel til at dispensere fra alle bestemmelser i en lokalplan. Der vil således kunne dispenseres fra formålsbestemmelser og anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen, når dispensationen tidsbegrænses til at gælde tre år og ti år for studieboliger. Ved udløbet af en dispensationsperiode, vil kommunalbestyrelsen kunne meddele en ny. Hermed åbnes der op for, at den enkelte kommune mere fleksibelt kan finde de løsninger, der egner sig bedst i den enkelte sag.

Kortere høringsfrister

Der gives generelt kortere høringsfrister med henblik på at skabe en mere enkel planproces. Forslaget indebærer således, at den tidligere generelle minimumsfrist på otte uger erstattes af en differentieret høringsperiode, som giver kommunerne mulighed for at fastsætte kortere høringsperioder for visse planforslag. Høringsfristen for forslag til lokalplaner og forslag til mindre kommuneplantillæg nedsættes til fire uger, og høringsfristen for lokalplaner af mindre betydning kan være helt ned til to uger. Lokalplaner af mindre betydning er for eksempel lokalplaner, som alene indebærer mindre ændringer i eksisterende lokalplaner, eller som alene har til formål at overføre arealer fra landzone til byzone i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.

Derudover fokuseres statens adgang til at komme med indsigelser mod den lokale planlægning, så staten alene skal komme med indsigelser, hvis planlægningen er i strid med væsentlige nationale interesser. I praksis fremsættes eventuelle indsigelser af den pågældende minister, som dog også har mulighed for at delegere beføjelsen.

Endelig er Natur- og Miljøklagenævnet blevet opdelt i to selvstændige klagenævn. Afgørelser truffet inden for planloven skal derfor påklages til Planklagenævnet, som blev oprettet pr. 1. februar 2017.

Det nye planlovsforslag åbner således umiddelbart op for større fleksibilitet hos kommunerne, ligesom selve planprocessen er forsøgt forenklet og fremskyndet. Det bliver spændende at se, hvordan ændringerne kommer til at virke i praksis. Lovforslaget har været i førstebehandling i Folketinget og er sat på dagsordenen til andenbehandling d. 30. maj 2017 og til tredjebehandling d. 1. juni 2017.