L'Oreal forhandler om salg af The Body Shop

Den franske kosmetikkæmpe L'Oreal fortæller fredag, at selskabet ligger i "eksklusive forhandlinger" om at sælge The Body Shop til et brasiliansk selskab.

Foto: Leonhard Foeger.
Læs mere
Fold sammen

L'Oreal har ejet Body Shop-kæden, der har fokus på naturlige ingredienser i sin kosmetik, i over et årti, og brasilianske Natura Cosmeticos har nu lagt et uigenkaldeligt bud på 1 mia. euro på den britiskbaserede kæde.

Det franske selskab har i månedsvis forsøgt at skille sig af med The Body Shop og siger i en udtalelse, at Natura er den "bedst mulige ejer for at give næring til dets dna".

L'Oreal lagde selv 652 mio. pund på bordet, da det købte briterne tilbage i 2006.