Lokal bankkonge sigtet i sag om kursmanipulation

Direktøren i Morsø Sparekasse gennem 28 år, Jørn Balch Christensen, er blandt de sigtede i sagen om omfattende kursmanipulering med aktier fra Vestjysk Bank med hovedsæde i Lemvig og obligationer fra det krakkede ejendomsselskab Keops.

Den tidligere direktør i Morsø Sparekasse, Jørn Balch Christensen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skriver dagbladet Børsen.

Jørn Balch Christensen har gennem mange år gået under navnet »Bankkongen af Mors«.

En titel han bar frem til udgangen af marts i år, hvor han trådte tilbage og gik på pension. Den nuværende direktør Peter Christensen fra Morsø Sparekasse bekræfter, at hans forgænger er blevet sigtet af politiet i sagen.

»Sagen kommer fuldstændig bag på os, og vi er nu gået i gang med at sikre, at der ikke er andre ledende medarbejdere i Morsø Sparekasse involveret i den her sag,« siger Peter Christensen, der understreger, at Morsø Sparekasse som pengeinstitut ikke er involveret i sagen.

Dagbladet Børsen kunne i går afsløre, at den bortviste direktør Ove F.H. Knudsen fra Sparekassen Kronjylland også er sigtet i sagen. Det samme er hans tidligere kollega, den nu pensionerede direktør i Sparekassen Kronjylland, Jacob Leth.

Også den tidligere direktør i den krakkede EBH Bank, Finn Strier Poulsen, er blandt de 16 sigtede i sagen.